Bliv leder af kommunikationsteamet på Faculty of Technical Sciences

dato

Vil du være en del af sekretariatet på Faculty of Technical Sciences og tage det overordnede ansvar for i kommunikationen fra vores ledelse og organisation – og samtidig lede Tech kommunikationsteam?

Er du initiativrig, samarbejdsorienteret, strategisk og en dygtig skriftlig kommunikator? Og har du interesse i uddannelsesområdet og den grønne omstilling samt erfaring med personaleledelse og at navigere i en stor organisation – så læs videre!

Om jobbet
Vi søger en leder af fakultetets kommunikationsteam, som også fungerer som nærmeste rådgiver for dekanen ift. strategisk ledelses- og organisationskommunikation og profilering af fakultetet. Tech leverer forskning, uddannelser og rådgivning på en række vigtige samfundsdagsordener, og vores strategiske kommunikation skal afspejle vores impact inden for vores fagområder.

Kommunikationsteamet leverer profilering af Tech på en række platforme, og samarbejder tæt med de faglige miljøer omkring bl.a. rekruttering, samt har et tiltagende fokus på den interne kommunikation. Som leder af kommunikationsteamet på Tech skal du være handlingsorienteret, i stand til at levere effektivt når der er travlt, og være optaget af et godt og tæt samarbejde med såvel interne som eksterne parter. Du skal trives med at navigere i en stor organisation og have en sikker hånd på pressehåndtering i dagligdagen.

Opgaver

  • Rådgive fakultetets ledelse og bidrage til profilering af fakultetet i overensstemmelse med fakultetets strategiske prioriteringer.
  • Sikre udvikling og implementering af Techs kommunikationsstrategi i tæt samarbejde med organisationen.
  • Udvikle og implementere en model og handlingsplan for målrettet kommunikation, der understøtter fakultetets strategiske mål og styrker sammenhængen i kommunikationsindsatsen på tværs af organisationen.
  • Sikre koordinering af kommunikationsindsatsen på tværs af fakultetet.
  • Repræsentere Tech i AU KOM-forum samt sikre koordinering og samarbejde med AU Kommunikation og de øvrige fakulteter.
  • Indgå i AU's og fakultetets beredskab for intern og ekstern kommunikation.
  • Være tovholder og central aktør i fakultetets presseberedskab i tæt koordinering med institutter og myndighedscenter.
  • Bidrage til strategisk prioriterede indsatser, der kræver kommunikationsplaner og målrettede kommunikationsleverancer.

I hverdagen er du den nærværende og initiativrige leder af kommunikationsteamet i tæt dialog og koordinering med sekretariatschefen og souschefen. Du løser selv kommunikationsopgaver, primært for fakultetets ledelse, og du sikrer prioritering, koordinering og samarbejde mellem teamet og resten af organisationen. Som leder af Tech kommunikationsteamet refererer du sammen med souschefen til sekretariatschefen og indgår aktivt i den samlede ledelse af sekretariatet.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at arbejde tæt på ledelsen og har en solid strategisk forståelse for det lokale, nationale og internationale landskab, fakultetet agerer i.

Du er proaktiv og produktiv, samarbejds- og netværksorienteret, har god dømmekraft og forstår at navigere i en stor organisation. Din erfaring med både intern og ekstern kommunikation er dybdegående, og du har en akademisk uddannelse med kommunikation som fokus. Du har dokumenteret erfaring med produktion af strategisk ledelseskommunikation og med koordinering og samarbejde i forhold til dette. Vi forventer, at du kan bevare overblikket, kan prioritere i et væld af opgaver, at du er en god sparringspartner for dine medarbejdere, dine kollegaer og ledelsen, og at du er resultatorienteret med høj kvalitet i opgaveløsningen. Fakultetet er en arbejdsplads med mange internationale kolleger og samarbejdspartnere. Derfor skal du kunne begå dig på dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Om fakultetssekretariatet og kommunikationsteamet
Fakultetssekretariatet understøtter fakultetet og fakultetets ledelse og består af ca. 28 dygtige kolleger. Vores opgaver er sekretariatsbetjening, rådgivning af ledelsen i forhold til uddannelsesområdet, myndighedsbetjening, forskningsfinansiering, eksternt samarbejde, juridisk rådgivning, pressekontakt m.m. Vi har projektledelse af flere strategisk prioriterede samarbejdsprojekter i national og international regi. Vi vægter ordentlighed, godt kollegialt samarbejde og god kvalitet i vores opgaveløsning.

Tech kommunikationsteam består af syv kompetente kolleger, der primært arbejder med presseberedskab, forskningsformidling, rekruttering og formidling af AU’s ingeniørsatsning og AU Viborg samt understøttelse af fakultetet ift. web og hjemmesider.

Kommunikationsopgaven på Tech varetages også på vores myndighedscenter og institutter, så der er en væsentlig opgave i at sikre tæt koordinering og dialog med disse.

Om Faculty of Technical Sciences
Technical Sciences favner en bred vifte af vigtige fagområder inden for fødevarer, landbrug, miljø, natur og ingeniørvidenskab. Vores strategiske vision er at være det grønne og samarbejdende fakultet, der uddanner, forsker og rådgiver indenfor fremtidens teknologiske og grønne løsninger på samfundets udfordringer.

Vi uddanner den næste generation af kreative ingeniører, dyrlæger og kandidater inden for dyr, planter og fødevarer. Vores studerende grundlægger nye virksomheder, tænker nye tanker og skaber udvikling og vækst i dansk erhvervsliv. Fakultetet har adresser på flere campusser i Roskilde, Flakkebjerg, Foulum og Aarhus.

Læs mere om Faculty of Technical Sciences på tech.au.dk.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til sekretariatschef Mie Lundgaard, 28 99 60 30, mie.lundgaard@au.dk.

Din ansøgning
Send ansøgning vedlagt CV og evt. relevant dokumentation elektronisk via jobportalen. Vi ønsker at afspejle det omkringliggende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Der er ansøgningsfrist den 9. september 2026. Vi forventer at gennemføre 1. samtale den 16. september 2026, og 2. samtale den 24. september 2026. Der gennemføres person profilering inden 2 samtale.

Forventet tiltrædelse er 1. november 2026 eller snarest derefter.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse med aflønning efter overenskomstens bilag 4.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fakultetssekretariatet, Ny Munkegade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/045e72ac-7528-4f0e-9ba3-673343af7221

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler