Bliv leder for talent- og elitesportsudvikling i Aarhus

dato

Vil du være med til at udvikle fremtidens talent- og elitesport i Aarhus?

Eliteidræt Aarhus søger en engageret og dygtig leder med erfaring fra en politisk ledet organisation til at stå i spisen for vores indsats i talent- og elitesporten. Som Team Danmark Elitekommune er vi en central aktør i at skabe rammerne for, at unge talenter kan trives og udvikle sig både sportsligt og personligt til at præstere på højeste internationale niveau. 

Om jobbet
I Aarhus arbejder vi med talentudvikling i et holistisk perspektiv, hvor vi møder talenterne som en del af et miljø, og talentudviklingen ses som et samspil mellem forbund, klub, uddannelsesinstitution og ESAA (Elite Sport Akademi Aarhus), og altid med udøveren i centrum. Dual Career tankegangen er en del af det fundament, vi står på, og vi arbejder for, at det er muligt for talentfulde udøvere både at få en uddannelse og samtidig træne målrettet. 

Talent- og elitearbejdet i Aarhus sker derfor altid i et tæt netværk med de klubber og miljøer, som ønsker at arbejde med transitionen fra foreningsidrætten til talentudviklingsmiljøer og derefter transitionen fra talentudvikling til elitesport. Arbejdet sker i partnerskab med Team Danmark.

Aarhus har ambitioner om at skabe de bedste rammer for talentudvikling og elitesport og i den forbindelse er der også fokus på sikre velegnede faciliteter til træning og konkurrence. Kongelundsprojektet med nyt fodboldstadion, nyt Sportens Hus med Team Danmark Center og nyt atletikstadion er eksempler på, hvordan der i Aarhus arbejdes med at etablere moderne faciliteter til gavn for både foreningsidræt, talentudvikling og elitesport. 

Aarhus Kommune og Fonden Eliteidræt Aarhus har sammen skabt en ny vision og strategi for talent- og elitesport i Aarhus. Som leder bliver du en nøgleperson i at omsætte denne vision til virkelighed og sikre, at de fastsatte mål bliver nået (se link nedenfor).

For at få succes i rollen er det afgørende, at du har en stærk forståelse for både vores organisation og de mange interessenter, vi samarbejder med. Samtidig skal du kunne navigere mellem forskellige interesser og perspektiver for at finde løsninger, der skaber værdi for alle parter.

Organisering
Eliteidræt Aarhus er kommunalt forankret under Sport og Fritid i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Arbejdet med talentudvikling og talentmiljøer bliver udmøntet i ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus – talentklasser i folkeskole, ungdoms, - og videregående uddannelser). 

Som supplement til den kommunale indsats, er Fonden Eliteidræt Aarhus en integreret enhed, som varetager opgaven med at understøtte kraftcentrene i byen med finansiel støtte, og som arbejder med at brande eliteidrætten overfor omverden.

Der er aktuelt 7 ansatte i organisationen samt 75 tilknyttede trænere/koordinatorer/terapeuter mm.

Budgetrammen er ca. 4,7 millioner kr. årligt.

Der er netop udarbejdet fælles strategi og vision for talent- og elitesporten i Aarhus, hvori det er tydeligt, at Aarhus vil manifestere sig som sportsby og sikre en langsigtet udvikling og investering i området

Vil du være med til at sikre, at den fælles vision bliver realiseret? 

Du skal: 

  • Være ansvarlig for områdets overordnede udvikling, drift og økonomi. 
  • Være med til at realisere den fælles vision og strategi for talent- og elitesporten i Aarhus. 
  • Have udsyn for talent og elitesporten i et både nationalt og internationalt perspektiv.
  •  Udvide og opsøge nye samarbejder internt i kommunen samt med forbund, klubber, uddannelsesinstitutioner.
  • Deltage i ledergruppen i Sport og Fritid, hvor du bidrager til opgaveløsningen på tværs. 
  • Lede og deltage i projekter relateret til Kongelunden. Herunder bidrage til at skabe et stærkt sportsmiljø i Kongelunden og især i Sportens Hus.
  • Varetage samarbejdet med Team Danmark og forpligtelserne i samarbejdsaftalen om Aarhus som eliteidrætskommune. 
  • Understøtte Fonden Eliteidræt Aarhus med sekretariatsbetjening og idrætsfaglige emner.

Din profil
Vi søger en leder, der: 

  • Har en akademisk uddannelse, gerne samfundsfaglig eller anden relevant. 
  • Har en god politisk forståelse og erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Har kendskab til samspillet mellem kommune og foreningsliv og forstår at samarbejde med frivillige. 
  • Er en erfaren og dygtig personaleleder, som skaber tillid, sikrer trivsel og fremmer samarbejde.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan navigere mellem forskellige interesser og perspektiver for at finde fælles løsninger.
  • Har kendskab til sportsverdenen, gerne talentudvikling og eliteidræt. 
  • Er en stærk formidler i både skrift og tale. 

Personlige kompetencer

  • Lederskab og samarbejdsevner
    Du kan motivere teams og skabe stærke relationer på tværs af fagligheder og organisationer, så det er muligt at holde retning på indsatsen.
  • Strategisk tænkning
    Du er løsningsorienteret og analytisk, når du implementerer strategien, der er afgørende for at realisere visionen for talent – og elitesporten i Aarhus. 
  • Netværk og relationsopbygning
    Du etablerer og plejer samarbejder på tværs i kommunen og med forbund, klubber, uddannelsesinstitutioner og private aktører. 
  • Projektledelse
    Du har organisatoriske færdigheder og leder projekter effektivt og tydeligt.  


Derfor skal du vælge os
Dette er en unik mulighed for at få en spændende og udfordrende lederstilling med mulighed for at påvirke og udvikle eliteidrætsområdet i Aarhus. Du bliver en del af et stærkt og dedikeret team, der brænder for opgaven.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forvaltningschef for Sport og Fritid, Heidi Frostholm Holch på telefon 6166 0827 (send gerne en sms først). 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist: 2. december 2024, kl. 24.00 

1. samtale finder sted i den 9. december 2024.  

2. samtale den 18. december 2024.  

Mellem første og anden samtalerunde gennemføres et testforløb, hvor der anvendes kognitiv- og personlighedstest. Testforløb og tilbagemeldingssamtale med HR-konsulent foregår mellem de to samtalerunder.

Mere om Eliteidræt Aarhus
Nogle af de vigtige indsatser som Eliteidræt Aarhus arbejder med er: 

  • Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA). 
    • Dual Career for 580 udøvere.
    • Ansøgning og optagelse.
    • Samarbejdsaftaler.
    • Netværk internt og eksternt med henblik på udvikling af konceptet.
  • Administration af Team Danmark-samarbejdsaftalen.
  • At stille styrketræningsfaciliteter, trænere, fysioterapi m.v. til rådighed.
  • Udvikling og administration af koncept for kraftcenterstøtte.
  • Deltage i arbejdet med udvikling af Kongelunden og især Sportens Hus.  

Læs mere om Eliteidræt Aarhus på ESAA - elitesport Aarhus 
Link til Delrapport Analyse af talent og eliteidrætsmiljøet i Aarhus Kommune: https://aarhus.emply.com/api-v2/shared-files/619659c8-ba15-4639-b13e-fe62e63c8eff/shared-access-keys/00u1a7s831wb2lls5g6rr4uyw3zehmfjhsu5nd1uyzwukms0rz5h59glh117ealf 
Link til Vision og strategi for talent- og elitesport i Aarhus Kommune: https://aarhus.emply.com/api-v2/shared-files/105768f6-2834-43fc-bbca-32b817c57c71/shared-access-keys/efz1zv24t3l5whg8iw6ox17qwkycez2n22id0mio85x1at48a3inx4pnfra3crc8  
 

Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150182

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet