Bliv logopædisk konsulent i Aarhus med fokus på rehabilitering af voksne efter hjerneskade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Kommunikation og Handicap (IKH), Region Midtjylland søger en logopæd til vores Tale- og Kommunikationsafdeling i Aarhus.

Stillingen er en fast stilling på 30-35 timer pr uge.

Opgaven:

Du kommer til at arbejde som logopædisk konsulent inden for den del af rehabiliteringsindsatsen, der ligger i kommunalt regi efter udskrivelse fra hospitalerne. 

Arbejdet omhandler undersøgelse, diagnosticering og undervisning af voksne med kommunikationsvanskeligheder som følge af hjerneskade. Der kan også være vejledning af fagpersonale og pårørende. Vores indsatser foregår i tæt tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner i kommunalt regi. 

Du vil som udgangspunkt være på Marselisborg Centret i Aarhus. Dagligdagen består både af undervisning af borgere på Marselisborg Centeret, besøg hos nogle af borgerne i eget hjem samt virtuel undervisning.

Undervisningen foregår både individuelt og på hold.

Faglig udvikling

På IKH har vi et stort fagligt netværk af specialister. Faglig udvikling og sparring prioriteres højt. Vi arbejder løbende på at udvikle og forbedre vores tilbud gennem fokus på systematik, forskning og ved at integrere den nyeste teknologi.

Du bliver en del af et stærkt monofagligt miljø i regi af IKH, hvor vi arbejder med den logopædfaglige udvikling, kollegial sparring og høj kvalitet i ydelserne.

Som ny medarbejder på IKH bliver du tilbudt en oplærings- og introduktionsordning med mulighed for faglig supervision og kompetenceudvikling.

Tale- og Kommunikationsafdelingen består af 35 specialiserede logopæder, administrative medarbejdere og en fysioterapeut. Vi løser logopædopgaver på hospitaler og kommuner i hele Region Midt. 

Afdelingen samles jævnligt, og der prioriteres tid til faglig udvikling.

Om dig:

  • Du er kandidat i audiologopædi, specialærer eller har anden relevant uddannelse 
  • Du har erfaring med udredning og undervisning på det neurologiske område
  • Du holder dig løbende opdateret på ny viden inden for området
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt ift. planlægning og udførelse af daglige opgaver 
  • Du har lyst til at indgå i både mono- og tværfagligt samarbejde
  • Du trives med at arbejde i en ramme, hvor der er fokus på høj faglighed og de ønsker vores abonnementskommuner har som samarbejdspartnere
  • Du har gode it-kompetencer og arbejder med IT som en integreret og naturlig del af opgaveløsningen
  • Du er åben og konstruktiv
  • Du har kørekort

I jobbet får du:

  • Engagerede og kompetente kolleger
  • Et stærkt logopædfagligt udviklingsmiljø
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser
  • Et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på borgeren
  • En afdeling, der kontinuerligt arbejder med kvalitet og faglighed 

Generelt om IKH:

IKH er en tværfaglig organisation med ca. 170 ansatte fordelt på forskellige afdelinger i hele landet. IKH løser en bred vifte af specialiserede opgaver på tværs af hele aldersspektret. IKH er en del af det specialiserede socialområde i Region Midt. Se mere på www.sku.rm.dk.

Praktisk:
  • Du får daglig arbejdsplads i Aarhus på Marselisborg Centret
  • Ansøgningsfrist d.11. november 2024
  • Der holdes ansættelsessamtaler d. 18. november
  • 30-35 timer pr. uge
  • Opstart 1. januar 2025
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
  • Ansættelse som konsulent



Yderligere oplysninger fås ved at kontakte logopæd Sydelle Marie Lochert Holmgaard tlf. 29221938 eller afdelingsleder Susanne Trineke på tlf. 20572990


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Evald Krogs Gade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126681

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet