Bliv øjenlægeassistent i dit sabbatår og få værdifuld erfaring i Aarhus

dato

Sabbatår som øjenlægeassistent

Er du ung, ufaglært og søger et lærerigt job inden for sundhedssektoren, så tilbyder Øjenklinikken Aros, centralt beliggende i Aarhus, en unik mulighed for et udfordrende og spændende år.

Vi søger en ufaglært øjenlægeassistent fra 15. juni 2026 og frem til minimum 1. september 2027, men gerne til 1. februar 2028 eller 1. september 2028. Jobbet er på 37 timer om ugen fordelt på hverdage i tidsrummet 07.15-18.

Hvad går jobbet ud på?

Du bliver en central del af klinikkens hverdag og kommer til at arbejde tæt sammen med vores fagligt stærke team bestående af optiker, 3 sygeplejersker og 2 øjenlæger. Dine arbejdsopgaver omhandler primært patientkontakt, mens en mindre del vil være forskellige ad hoc opgaver. Størstedelen af vores patienter tilhører den ældre generation, og det er vigtigt, at det falder dig naturligt at møde det enkelte menneske, uanset alder, med respekt og omsorg. Du vil ofte være patientens første møde med klinikken, og skal sørge for, at de føler sig velkomne og i trygge hænder. 

En typisk dag vil bestå af:

  • Udføre forundersøgelser, hvor du skal betjene forskelligt apparatur og foretage opmålinger

  • Modtagelse og klargøring af patienter til operation for grå stær

  • IT opgaver

  • Praktiske opgaver i klinikken

Derfor er jobbet attraktivt for dig

  • Du får konkret erfaring med patientkontakt og klinisk arbejde

  • Du opnår kompetencer, der er relevante for studier inden for sundhed, medicin, sygepleje m.m.

  • Du får indblik i hverdagen i en speciallægepraksis

  • Du udvikler ansvar, struktur og overblik

  • Du styrker dit CV med relevant erhvervserfaring

Oplæring og udvikling

Du bliver grundigt oplært fra dag ét, og vi forventer ikke, at du har erfaring på forhånd. Det vigtigste er, at du er motiveret og klar på at lære.

Vi søger dig, som:

  • Har afsluttet en gymnasial uddannelse (eller gør det i juni 2026)

  • Har erfaring fra tidligere fritidsjob

  • Har lyst til at arbejde med mennesker og sundhed

  • Er engageret, ansvarsfuld, struktureret, pligtopfyldende og imødekommende

  • Har høj grad af arbejdsmoral

  • Har let ved at kommunikere med andre mennesker

  • Er mødestabil

  • Trives i en travl hverdag med mange opgaver

  • Er nysgerrig og klar på at lære nyt

  • Har sociale færdigheder  

  • Flair for IT

Løn 

  • 156,02 kr. i timen

Praktisk information

  • Arbejdssted: Øjenklinikken Aros, Østergade 9, 3. sal, 8000 Aarhus C

  • Opstart: 15. juni 2026

  • Det er et krav, at du kan være i stillingen frem til minimum 1. september 2027 

Rekrutteringsproces

  • Ansøgningsfrist: 31. maj 2026

  • Jobsamtaler afholdes 3. juni 2026

  • Samtalerne foregår ved fysisk fremmøde i klinikkens lokaler

Sådan søger du

Er du den rette kandidat, og kan se jobbet som en spændende udfordring, vil vi glæde os til at modtage din

ansøgning sammen med dit CV, udtalelse fra tidligere ansættelse(r) samt

eksamensbevis/standpunktskarakterer. Ansøgninger uden eksamensbevis/standpunktskarakterer vil ikke

komme i betragtning.

Din ansøgning bedes sendt til tid@arosklinik.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SPECIALLÆGERNE I ØSTERGADE ApS, Østergade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a6862369-f017-4fc2-9a16-28a514fdeef4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet