BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Ejendomme søger rådhusbetjent til Vagt og Service, Team 2.
Opgaverne fordeler sig mellem vagt/sikkerhedsopgaver og diverse serviceopgaver. Du skal derfor både kunne holde hovedet koldt i pressede situationer, og kunne udføre serviceopgaver for borgere og brugere i husene, herunder mindre håndværksmæssige opgaver.
Vi er en afdeling på 23 medarbejdere, som servicerer 6 lokationer i Aarhus Kommune.
Du må forvente skiftevis arbejde på alle 6 lokationer
Eksempler på opgaver kan være:
- Sikkerhedsrunderinger og -udkald (tilkald)
- Reaktion på brandalarmer
- Sortering og uddeling af post
- Receptionsarbejde, herunder vejledning af medarbejdere og borgere
- Flytteopgaver
- Ophængning af reoler, opslagstavler og mindre reparationer.
- Håndtering af affald
- Og meget mere
Du skal have gennemført en relevant elevuddannelse eller grundkursus for vagtfunktionærer.
Du taler dansk og må også gerne tale et andet sprog, minimum engelsk og være tryg ved at bruge en pc.
Du skal yde vores kunder en god service, være fleksibel og robust, ligesom vi værdsætter, at du har et godt humør.
Vi tilbyder:
- Et spændende, afvekslende og udfordrende job
- Et job hvor der arbejdes, med frihed under ansvar.
- Engagerede og gode kolleger i et velfungerende team
Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for teknisk servicemedarbejdere ud fra principperne om Ny Løn.
Arbejdstid: Fuld tid.
Forventet tiltrædelse 1. februar 2025, eller efter aftale.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende straffeattest. Denne vil blive indhentet inden ansættelsen.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos teamleder Keld Breiner på mail kebr@aarhus.dk eller telefon 4185 7222 eller team koordinator Kenneth Deigaard på telefon 2920 8581.
Ansøgningsfrist fredag den 22. november 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. og 11. december 2024.
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges online. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rådhuset, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143397