Bliv sagsbehandler i kontrolteamet og bekæmp snyd med sociale ydelser i Aarhus kommune

Profilbillede
dato

Om jobbet:
Har du en skarp sans for detaljen, og trives du med kontrolarbejde og dataanalyse? Som sagsbehandler i Kontrolteamet får du en nøglerolle i arbejdet med at afdække snyd med sociale ydelser. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, udføre virksomhedskontroller og undersøge fiktive adresseforhold samt uoplyst arbejde. Hvis du har en administrativ baggrund og ønsker et job med indflydelse, ansvar og meningsfulde opgaver, så er dette job noget for dig!

Kontrolteamets hovedopgave er at kontrollere borgernes ydelser, herunder at afdække snyd med sociale ydelser for hele Aarhus Kommunes. Sociale ydelser kan f.eks. bestå af kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og økonomisk friplads, og det der kontrolleres for, er eksempelvis uoplyst udrejse i forbindelse med forsørgelsesydelser eller status som reelt enlig i forhold til økonomisk friplads. 

Kontrolteamet, som er en del af Backoffice, er bemandet med 1 personaleleder, 1 faglig leder, 12 sagsbehandlere, 4 undersøgere og 2 studentermedhjælpere.

Backoffice består af Opkrævningen, Kontrolteamet, Folkeregister/Sygesikringen, Nævnssekretariatet og Drift og Økonomi. Backoffice er pt. bemandet med ca. 85 medarbejdere

Din profil:
Har en administrativ baggrund som f.eks. administrationsbachelor, Finansbachelor eller lignende og/eller har erfaring med kontrolarbejde. Det vil også være en fordel at have kendskab til regnskab

  • er interesseret i kontrolarbejde
  • er strategisk og analytisk
  • er resultatorienteret
  • er smilende og imødekommende, også i travle perioder
  • kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde med lovstof
  • er vant til at søge data i it-registre
  • kan tænke i helheder
  • er udviklingsorienteret
  • er fleksibel og omstillingsparat

Faglig indsigt i de sociale ydelsesområder er en fordel, men ikke et krav

Derfor skal du vælge os:

  • et dynamisk miljø.
  • Stærkt samarbejde: Oplev et stærkt team med kollegaer og mange berøringsflader til både borgere, afdelinger og myndigheder.
  • Udviklingsmuligheder: Vi tilbyder gode muligheder for videreuddannelse og personlig udvikling.
  • Selvstændighed og fleksibilitet: Nyd et job med stor frihed og fleksibel arbejdstid.
  • Høj trivsel: Bliv en del af en arbejdsplads med højt humør, stærkt sammenhold og socialt arbejdsmiljø.

    Løn og ansættelsesvilkår:
    Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
      
    Ugentligt timetal: 37

    Valgfri:
    Der vil blive indhentet en offentlig straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

    Hvis du vil vide mere:
    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 
  • Lis A. Larsen, personaleleder, tlf. 41873086
  • Chanette Lex Aagren, faglig leder, tlf. 87134285
  • Finn Bruun Ravnsbæk, chef for Backoffice, tlf. 21202579

    Ansøgning
    Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
     
    Ansøgningsfrist: 20.oktober 2024
     
    Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 24, oktober 2024  Evt. 2. samtale finder sted den 25. oktober 2024

    Om os
    I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere. 
    Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front                                                                                                             Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.       

            Se vores personalepolitik her: 

             http://www.bevæg.nu

  Om Kultur og Borgerservice
 Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger            livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet