SEM Specialist til Adhost
Vi søger en SEM Specialist, der arbejder metodisk med både Google Ads og SEO som integrerede discipliner og har ambitioner om at udvikle, skalere og optimere setups ud over standard best practice.
Hos Adhost betragter vi SEM som en samlet performance-disciplin, hvor paid og organisk søgning spiller tæt sammen. Værdien skabes i samspillet mellem struktur, content, teknisk SEO, budstrategier og datakvalitet. Vi arbejder aktivt med at forbedre signaler til både søgemaskiner og platformens algoritmer med fokus på at skabe målbare resultater på tværs af kanaler.
Du får din daglige gang på Marselisborg Havn i et performance-miljø med flad struktur og korte beslutningsveje. Her arbejder vi datadrevet og med fokus på execution, videndeling og løbende udvikling af vores tilgang til både paid og organisk search. Du får frihed til at teste, udfordre og forbedre setups.
Rollen
Som SEM Specialist hos Adhost får du ansvar for at udvikle, skalere og optimere den samlede search-indsats på tværs af ambitiøse kunder, hvor der stilles krav til både performance, struktur og datakvalitet.
Du arbejder i krydsfeltet mellem strategi, analyse og eksekvering. Det indebærer både opbygning og optimering af Google Ads setups samt arbejde med teknisk SEO, content-struktur og søgeordsstrategi. Du arbejder aktivt med søgeadfærd, intention og synlighed på tværs af paid og organisk search og sikrer, at indsatserne spiller sammen og understøtter hinanden.
Hos Adhost arbejder vi med search som en samlet disciplin, hvor udviklingen sker gennem struktur, datakvalitet og løbende iteration. Du får indflydelse på vores metodik, herunder hvordan vi arbejder med automatisering, tools, content og teknisk setup for at skabe bedre performance på tværs af kanaler.
Rollen kræver, at du forstår samspillet mellem data, struktur, indhold og brugerintention. Du er i stand til at omsætte indsigter til konkrete handlinger og arbejder målrettet mod langsigtet værdiskabelse. For os er SEM en forretningskritisk disciplin, hvor indsatsen måles på reel effekt og ikke aktivitet.
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med SEO og/eller Paid Search og forstår samspillet mellem organisk og betalt search (men har interesse i begge kanal)
Arbejder struktureret og kan bevæge dig mellem strategi, analyse og hands-on eksekvering
Har en kommerciel tilgang og drives af at identificere og indfri uforløst vækstpotentiale hos kunder
Er stærk analytisk og kan omsætte data og indsigter til konkrete optimeringer og prioriteringer
Har erfaring med værktøjer som Google Search Console, Google Analytics (GA4), Google Tag Manager samt SEO tools som Ahrefs, AccuRanker og Screaming Frog
Har forståelse for tracking, datakvalitet og hvordan det påvirker performance på tværs af kanaler
Er fagligt nysgerrig og motiveres af løbende at udvikle din tilgang til search samt bidrage til bureauets metodik
Derfor skal du vælge Adhost
Hos os får du ikke bare et job. Du får mulighed for at blive en vigtig del af et bureau, hvor dine idéer og din indsats bliver set, hørt og brugt. Vi tror på frihed under ansvar, høj faglighed uden unødigt bureaukrati og på, at de bedste resultater skabes i et miljø, hvor mennesker trives.
Du får:
En central rolle med reelt ansvar og direkte impact på kunders performance og vækst
Stor grad af frihed til at forme din egen rolle, prioritere din tid og drive dine cases
Arbejde med ambitiøse kunder og budgetter, hvor der er plads til at teste, skalere og optimere
Et fagligt stærkt miljø med specialister, hvor sparring og videndeling er en del af hverdagen
Korte beslutningsveje og minimal bureaukrati – fokus er på execution og resultater
Mulighed for kontinuerlig udvikling inden for performance, data og nye platforme
Kontor på Marselisborg Havn med inspirerende rammer og tæt samarbejde i teamet
Løn efter kvalifikationer
Praktisk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Klena på nk@adhost.dk eller 30 70 70 53.
Ansøgning og CV sendes til nk@adhost.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ADHOST ApS, Marselisborg Havnevej, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/65a7e71c-6619-44e4-a727-44cf9f8dfc85