Bliv socialrådgiver i et tværfagligt team og hjælp mennesker til et liv uden kriminalitet i Holstebro

dato

Er du god til at arbejde med mennesker og har lyst til at indgå i et dynamisk, tværfagligt team med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet?

Som led i udvidelsen af fodlænkeordningen pr. 1. september 2026 – hvor omvendt fodlænke bliver udvidet på landsplan, søger vi en eller flere engagerede og ansvarlige kollegaer til nyoprettede faste fuldtidsstillinger med opstart den 1. september 2026. Stillingerne indgår i fodlænkeafdelingen i Holstebros samlede vagtstruktur med både hverdags-, weekend- og helligdagsvagter.



Dine opgaver

  • Udarbejdelse af egnethedsvurderinger og sagsbehandling i forbindelse hermed
  • Iværksættelse af afsoning
  • Kontrol og tilsyn med personer, der afsoner fængselsstraf i eget hjem
  • Socialfagligt arbejde omkring klienters problemstillinger under afsoning
  • Diverse afgørelser under afsoningen – herunder om løsladelse
  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, bl.a. kommuner, misbrugscentre m.m.
  • Skiftende arbejdstider, herunder vagter uden for normal arbejdstid
Hvem er du?

  • Du er uddannet socialrådgiver eller har lignende relevant uddannelse
  • Du er fagligt velfunderet og kan bevare roen i konfliktsituationer
  • Du har brugt din uddannelse i praksis
  • Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt, herunder at lave vurderinger
  • Du formulerer dig godt såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har flair for og evner sagsbehandling
  • Du udviser overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel og anerkendende i din tilgang til andre
  • Du er indstillet på en travl hverdag
  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider (aften/nat/weekend/helligdage – herunder jul/nytår)
  • Du har kørekort
Vi tilbyder

  • Gode og erfarne kolleger
  • Et interessant arbejdsfelt
  • Faglig vejledning
  • Et arbejde, hvor du kan være med til at præge hverdagen
  • Socialt fokus og godt humør på arbejdspladsen
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Tjenestestedet er Nordjyllands arrester og tilsyn, Fodlænken Aalborg, Lyngvej 3, 9000 Aalborg. Dit primære arbejdssted vil dog være Paludan Müllersvej 82, 1, 8200 Aarhus.

Stillingerne er på 37 timer.

Hvem er vi?

Fodlænkeenheden forestår afsoning af fængselsstraf i eget hjem i Midt- og Nordjylland med udkørsel fra Aalborg, Holstebro og Aarhus. Enheden består aktuelt af 46 medarbejdere, omfattende socialrådgivere, fængselsbetjente og administrativt personale, samt 2 enhedsledere. Arbejdet udføres i dette tværfaglige team, hvor der er et tæt samarbejde om alle afsonere.

Fodlænken Aalborg hører organisatorisk under Institution Nordjyllands arrester og Tilsyn, som også består af Tilsynsafdeling Aalborg samt 8 arrester.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 10. juni 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 22. juni 2026. Samtalerne afholdes på Paludan Müllersvej 82,1., 8200 Aarhus.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fodlænkeenheden ved enhedsleder Lærke Lauritzen 7255 8950 eller Enhedschef Mette Olesen, 7255 7624.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

KiF Aarhus, Åboulevarden, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6100e988-90fb-4e61-8f20-579a958dc56c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet