Bliv tjenesteplanlægger hos Østjyllands Politi og bidrag til tryghed og sikkerhed i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aarhus

Som tjenesteplanlægger understøtter du Østjyllands Politi i at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne i politikredsen. Du sikrer, at det nødvendige antal betjente samt de rette kompetencer er til stede på de daglige vagter, og du medvirker til trivsel og et velbalanceret arbejdsliv for vore betjente.

OM STILLINGEN
Som tjenesteplanlægger er du skarp til at se sammenhænge og muligheder i vagtplanerne for derved at få besat ledige vagter på bedst mulig måde. Du møder ind i en dynamisk afdeling med et fagligt inspirerende miljø, hvor vi samarbejder bredt og har relationer i hele organisationen. Vi har et forretningsorienteret mindset og løser opgaverne helhedsorienteret i overensstemmelse med de mål og retningslinjer, der er fastsat for vores afdeling.

Du indgår i et team af tjenesteplanlæggere, hvor kerneopgaven er daglig vagt/tjenesteplanlægning, opfølgning på vagtplaner, håndtering af personalerekvisitioner til f.eks. fodboldkampe og akut dækning af ledige vagter.

Du vil opleve, at arbejdsdagen ofte er uforudsigelig, hvor en opgave hurtigt kan bliver erstattet af en anden.

Som tjenesteplanlægger er du en del af HR-afdelingen. Vi er ca. 25 medarbejdere i afdelingen, der er repræsenteret med forskellige uddannelsesbaggrunde, herunder politi, akademikere og administrative medarbejdere – dette ser vi som en fordel, og er noget vi drager nytte af i vores daglige samarbejde, hvor vi samarbejder om opgaveløsningen og i fællesskab når vores mål. Du er derfor fleksibel og deltager efter behov i løsningen af opgaver i hele HR-afdelingen.Vi har en uformel omgangstone, hjælper med glæde hinanden og besidder en god portion dårlig humor.

OM DIG
Vi forventer, at;
• Du har en kontoruddannelse
• Du har en struktureret tilgang til opgaverne og formår at se mønstre og løsninger, samt skabe overblik
• Du trives i et kontormiljø, med meget aktivitet i form af telefoniske, skriftlige og personlige henvendelser, hvor du evner at holde fokus og koncentrere dig selvstændigt om egne opgaver
• Du er robust i forhold til varierende arbejdsbelastning og kan håndtere hurtigt skiftende opgaver
• I dit samarbejde med medarbejdere og ledere i organisationen kan du optræde serviceminded, professionelt og etisk korrekt
• Du er tillidsvækkende og relationsskabende som person
• Du er kendetegnet ved, at du tager ansvar og leverer kvalitet i dit arbejde
• Du har god humor, og interesserer dig for dine kollegaer og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen
• Du har nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer og er vant til at begå dig i office-pakken

Det er desuden en fordel, hvis du har viden om arbejdstidsregler og/eller har kendskab til ferieloven.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Østjyllands Politi med tjenestested indtil videre på Aarhus Politigård, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C.

Du ansættes med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge. Ved uvarslede eller større hændelser kan der forekomme arbejde uden for almindelig arbejdstid.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Finn Platz Nielsen på tlf. 5124 4825 eller kontorfuldmægtig Malene Klepner Aagesen på tlf. 6112 5254.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade relevant eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Samtaler forventes afholdt i uge 40 eller 41. I forbindelse med samtalen må du forventes at blive stillet over for løsningen af en case.

Tiltrædelse i stillingen vil være efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist: 19. september 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Østjyllands Politi, Hovedstation, og Rigspolitiet, Ridderstræde, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111573

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet