BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at hjælpe unge ud på arbejdsmarkedet, og kan du lide at have en koordinerende funktion? Så læs med her:
Vi søger en ny uddannelseskonsulent til Ungecenter Uddannelse og Aktivitet (UUA) med tiltrædelse 1. januar 2025 eller hurtigst muligt. Der er tale om et vikariat frem til den 31. december 2025.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 37 timer.
Om jobbet:
Unge, Job og Uddannelse (UJU) varetager de beskæftigelses-, uddannelsesrettede og sociale indsatser for borgere under 30 år og består af i alt 5 ungecentre.
Ungecenter Uddannelse og Aktivitet holder til på Kalkværksvej i hjertet af Aarhus, hvor vi arbejder med den beskæftigelsesrettede indsats for de unge, der har udfordringer ud over ledighed, og som har behov for en koordineret og helhedsorienteret indsats.
Ungecenter Uddannelse og Aktivitet har 115 medarbejdere fordelt på fem afdelinger, hver med en afdelingsleder, samt projektet Opgang til Opgang.
Du vil som vores nye kollega indgå i en afdeling med fagligt dygtige og engagerede uddannelses- og virksomhedskonsulenter, der arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte de unge til uddannelse eller beskæftigelse.
Vi lægger særligt vægt på, at du har lyst til løbende at udvikle og lære samt har gode samarbejdsevner. Du befinder dig godt ved at være forankret i en afdeling, hvor der er fokus på videndeling og samarbejde som en væsentlig del i opgaveløsningen. Vi er åbne og ærlige, også når tingene kan være svære, og der er meget på spil.
Dagligdagen er præget af samarbejde med unge, der har forskellige udfordringer, som fx ADHD, autisme, skizofreni, spiseforstyrrelser, misbrug, kriminalitet osv. De unge, vi møder, har behov for en individuel plan, der kalder på kreativitet og fleksibel opgaveløsning. Sammen kan vi mere – både i eget center og med vores gode samarbejdspartnere i kommunen, regionen og virksomhederne. Vi arbejder ud fra et tillidsbaseret mindset, hvor troen på hinanden og især de unge er afgørende.
Arbejdsopgaverne i jobbet som uddannelseskonsulent består primært af at:
- fungere som koordinerende sagsbehandler for den unge
- varetage myndighedsopgaver omfattende lovpligtige jobsamtaler, rettidighed i tilbud/indsatser samt løbende registrering og dokumentation i fagsystemer (primært FASIT)
- udarbejde uddannelses- eller jobplaner
- samarbejde og koordinere med virksomhedskonsulenter, uddannelsesinstitutioner, psykiatrien, rusmiddelcentret, opholdssteder og andre relevante samarbejdspartnere
- følge op på den unges forløb med et stærkt uddannelses- og beskæftigelsesrettet fokus
- forberede sager og deltagelse i møder sammen med den unge, hvis sagen skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Dette med henblik på at der her tages stilling til den unges berettigelse til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension
- bidrage med varetagelse af andre opgaver uden for myndighedsrollen, som fx virksomhedskonsulent, mødeleder til rehabiliteringsteamet, superbruger eller andre opgaver, der skal håndteres i centret.
Din profil:
Vi lægger vægt på, at du
- er uddannet socialrådgiver/formidler eller har en anden relevant erfaring med myndighedsarbejde på beskæftigelsesområdet
- har erfaring med at samarbejde med unge med forskellige udfordringer
- kan påtage dig myndighedsrollen og arbejde selvstændigt
- har fokus på at inddrage og involvere den unge i et samarbejde omkring den unges ønsker for fremtiden
- er afklaret med, at motivationsarbejde er en stor del af samarbejdet med de unge
- har troen på, at en aktiv og virksomhedsrettet indsats er et virkningsfuldt element til selvforsørgelse
- har fokus på at understøtte progression, så den unge hurtigst muligt kommer i uddannelse eller i beskæftigelse, eller afklares til andet forsørgelsesgrundlag
- deltager aktivt i at løfte i flok og skabe resultater i afdelingen og centret som helhed
- kan bevare overblikket og evner at arbejde systematisk og struktureret
- har lyst til at udvikle praksis i samarbejde med kolleger og ledelse, samt bidrage til et godt arbejdsmiljø
- ikke er bange for at begå fejl i forsøget på at gøre noget anderledes, men drager læring og reflekterer åbent herom
- har let ved administrativt arbejde og er indstillet på kontinuerligt at tilegne viden om ny lovgivning, ændrede administrative arbejdsgange og ændringer i IT-systemer
- er afklaret med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til ændrede arbejdsgange.
Derfor skal du vælge os:
I Unge Job og Uddannelse får du en unik mulighed for at gøre en stor forskel for de unge på deres vej ind på arbejdsmarkedet
- Vi sætter den unge i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den unge i at deltage aktivt og tage ansvar for eget liv.
- Vi samarbejder med kolleger både i og uden for Unge Job og Uddannelse og tager afsæt i koblingskompetencer og kuvertmodellen. Se video.
- Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier – Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng.
- Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
- Vi er en arbejdsplads, hvor vi arbejder tillidsbaseret, med troen på hinanden og de unge
- Alle medarbejdere tilbydes supervision og flekstidsordning
Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi på vores hjemmeside: Aarhus Kommunes hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem HK/DS og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sofie Dyhr Lycke på telefon +4541873088.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20-11-2024
Vi forventer at afholde samtaler den 25.11.2024.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143480