Bliv underviser i stemme og sprog på skuespiluddannelsen i Aarhus

dato

Vil du være med til at uddanne fremtidens skuespillere?

Den Danske Scenekunstskole søger en underviser i stemme/tekst/sprog (STS) til skuespiluddannelsen i Aarhus.
Som STS-underviser er din primære opgave at styrke de studerende bevidsthed om deres personlige stemme og give dem redskaber til at kunne udtrykke sig kraftfuldt, nuanceret og ekspressivt som skuespillere.
Du kommer til at varetage både individuel og holdundervisning inden for fagets metoder og teknikker herunder stemmens anatomi og fysiologi, karakter- og tekstarbejde, vejrtrækning, tonus, artikulation m.v.
Du bliver en del af et dynamisk læringsmiljø, hvor underviserne fra hver deres faglige ståsted bidrager til den enkelte studerendes udvikling og læring.
Den Danske Scenekunstskole har fokus på det gode arbejdsmiljø. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab, og at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig i et kunstnerisk læringsmiljø, hvor skolens undervisere og tekniske/administrative personale står tæt sammen om løsning af opgaverne.

OM DIG
Vi leder efter en kollega, der både har omfattende erfaring med undervisning i stemme, tekst og sprog – gerne gennem tilknytning til etablerede teatre – og kendskab til skuespillerens arbejde.
Du har en relevant uddannelsen inden for feltet og kan sætte din viden om fagets teori og metode inden for fagets kerneområder i relation til andre scenekunstneriske fagområder.
Du interesserer dig for uddannelse, har stærke pædagogiske kompetencer og kan tilrettelægge og varetage undervisningsforløb, der styrker de studerendes tekniske kunnen, samtidig med at de lærer at forstå sig selv som skabende og reflekterende scenekunstnere.
Endelig er det vigtigt, at du har sans for planlægning og erfaring med administrativt arbejde og systemer.

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Stillingen er normeret til 23% af en fuldtidsstilling (svarende til 8,51 timer/uge). Arbejdstiden er hovedsagligt i dagtimerne. Der kan dog forekomme aften- og weekendarbejde. Arbejdstilrettelæggelsen sker i dialog med din personaleleder.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.
Som underviser bliver du ansat som studielektor. Du kan læse mere om stillingskategorien i beskrivelsen af stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Den Danske Scenekunstskole.
Tiltrædelse er 1. august 2025 (eller efter aftale). Stillingen er tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år.
Personaleansvarlig er uddannelsesleder for skuespil Aarhus Martin Geertz.

Du får fast arbejdssted på Scenekunstskolens campus i Aarhus, men der kan være arbejdsdage på Scenekunstskolens øvrige campusser i København, Odense, Holstebro og Fredericia.

ANSØGNING
Upload ansøgning, CV og relevante bilag til ansøgningsportalen senest den 28. februar 2025 kl. 12.
Ansøgninger, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.
Ansøgningen skal indeholde:
en motiveret ansøgning
• CV med en detaljeret oversigt over dit pædagogiske og/eller kunstneriske virke
• relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser
• undervisningsportfolio med kort redegørelse for dine pædagogiske erfaringer (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum).
Yderligere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder for skuespil Aarhus Martin Geertz (marg@scenekunstskolen.dk / 61180574).
DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


ANSÆTTELSESPROCEDURE
Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et bedømmelsesudvalg nedsat af rektor. Bedømmelsesudvalget foretager en uvildig bedømmelse af, om ansøgerens kvalifikationer lever op til kravene for ansættelse som studielektor. Bedømmelsesudvalget anbefaler ikke bestemte kandidater til stillingen. Alle ansøgere får direkte besked om udfaldet af denne proces.
Blandt de kvalificerede ansøgere indkaldes til samtaler i uge 17, 2025.


DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.
Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.
Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.
Læs mere på ddsks.dk.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Den Danske Scenekunstskole, Aarhus, Skolegade , 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ed412bce-bc9c-4b3d-9c58-254eb0d11e2a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet