Børnecentret, Aarhus Kommune, søger en erfaren socialråd-giver til Fønix Midt og Børnehus Midt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Fønix Midt og Børnehus Midt søger en socialrådgiver 37 timer/ugentlig med start den 1. januar 2024. Der er tale om en stilling, hvor du løser opgaver i både Fønix Midt og Børnehus Midt.

Baggrund

I forlængelse af en politisk beslutning om, at indsatsen til børn med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd fremadrettet skal organiseres på siden af De Danske Børnehuse i Fønix enheder, er Fønix Midt etableret med start den 1. januar 2023. 

Fønix Midt er således forsat en nyetableret enhed med aktuelt en psykolog ansat. Det søges endnu en fuldtidsansat psykolog, samt en deltidsansat socialrådgiver, der har lyst til at være med til at varetage og udvikle enhedens kerneopgaver i tæt samarbejde med enhedens leder, en koordinerende tovholder og det administrative team. 

Organisering 

Fønix Midt er organiseret på siden af Børnehus Midt under ledelse af Børnehus Midts afdelingsledelse. Der har hidtil ikke været overlap af fagmedarbejdere på tværs af hhv. Fønix Midt og Børnehus Midt. Der søges nu en medarbejder, der løser opgaver i begge afdelinger. Med tiden er der mulighed for, at opgaverne udelukkende vil være placeret i Fønix Midt. Indledningsvist har Fønix Midt været bemandet af to psykologer på fuld tid. Hertil kommer ledelse, koordinering og administration, som efter aftalt fordelingsnøgle, vil gå på tværs af Fønix Midt og Børnehus Midt. 
Baseret på efterspørgslen i de andre Fønix-enheder i landet er der imidlertid en forventning om, at Fønix Midt vil øge sit medarbejderantal indenfor de næste år. 
Der etableret et fagligt netværk af medarbejdere på tværs af de fem Fønix-enheder i Danmark. 

Du kan læse mere om Fønix Midt www.fønix-midt.dk

Om Fønix Midt 

Kerneopgaverne i Fønix Midt er i hovedtræk at tilbyde ydelser inden for følgende områder: 

  • Udredning af målgruppen 
  • Behandling af målgruppen (efter udredning) 
  • Rådgivning af kommunale myndighedsrådgivere 
  • Supervision og undervisning af professionelle på området 

Der tilstræbes en ensartethed i ydelserne på tværs af de fem Fønix-enheder i Danmark, hvorfor opgaveløsningen i Fønix Midt afspejler den opgaveløsning, der findes i de øvrige Fønix-enheder. For at tilstræbe ensartethed vil nye medarbejdere blive tilbudt kompetenceløft og grundig introduktion til specialet.

Som socialrådgiver i Fønix Midt er dine opgaver primært

Du vil i samarbejde med dine psykologkollager varetage udredning af seksuelt bekymrende og krænkende adfærd hos børn og unge. Herunder også netværksrådgivning og konsulentbistand til de professionelle omkring barnet. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine psykologkollegaer, hvor det er jeres fælles kompetencer, der gør en forskel. Følgende opgaver forventes varetaget af dig som socialrådgiver. 

  • Koordinering og planlægning af sagsforløb
  • Anamnesesamtaler/interview med forældre/omsorgspersoner
  • Netværksinterview
  • Risikovurdering
  • Udarbejdelse af skriftlige erklæringer
  • Vejledningsmøder til familie og professionelt netværk
  • Rådgivning og supervision
  • Telefonrådgivning til kommunerne

Om Børnehus Midt

Børnehus Midt er en del af regeringens overgrebspakke, som trådte i kraft oktober 2013. Børnehusets opgave er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn/unge i alderen 0-18 år.

Børnehuset arbejder i de sager, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sundhedssektoren, og hvor kommunen har truffet afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. lov om social service § 50. Målet med indsatsen er, at barnet/den unge modtager den rette støtte og hjælp i forløbet efter overgrebet eller mistanken herom. 

Børnehus Midt er forankret i Børnecentret, Aarhus Kommune, og servicerer 19 kommuner i Region Midtjylland med udredning af børn/unge, sagskoordinering, krisehåndtering og konsulentbistand. Børnehuset har en afdeling i Aarhus og en afdeling i Herning. Børnehus Midt er endvidere et af fem regionale børnehuse, med tætte samarbejdsrelationer på tværs af de fem huse samt med Socialstyrelsen.

Du kan læse mere om Børnehus Midt på https://www.boernehus-midt.dk/

Du kan læse mere om børnehusenes faglige indsatser på https://www.boernehuse.dk/om-boernehusene/faglige-tilgange/ 

Som socialrådgiver i Børnehus Midt er dine opgaver primært

  • at deltage ved politiets videoafhøring af børn
  • at yde konsultativ bistand i form af rådgivning og vejledning i sager om overgreb til kommunernes myndighedsrådgiver samt til børnehusets øvrige samarbejdspartnere

Endvidere kan dine opgaver i Børnehus Midt bestå i følgende 

  • at bidrage til udredning af barnet/den unges videre støttebehov i tæt samarbejde med din psykologfaglige teammakker
  • at koordinere den tværsektorielle indsats i sagerne, herunder at facilitere og deltage i sagssamrådsmøder med børnehusets øvrige samarbejdspartnere
  • at gennemføre korterevarende kriseinterventionsforløb med børn, unge og deres nære omsorgspersoner, sammen med din teammakker
  • at bidrage til at sikre en god dialog med alle regionens kommuner samt børnehusets øvrige samarbejdspartnere

Hovedparten af arbejdet foregår i tæt teamsamarbejde med dine kolleger.

Vi forventer 

  • at du er uddannet socialrådgiver og besidder en bred socialfaglig erfaring indenfor børn- og ungeområdet,
  • at du har erfaring med at tale med udsatte børn, unge og deres familier, 
  • at du er god til at formulere dig og har erfaring med at udarbejde skriftlige erklæringer, 
  • at du trives i makkerskaber, hvor man læser og kvalitetssikrer hinandens skriftlige arbejde,
  • at du er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt til alle dem, som kommer i Fønix Midt og Børnehus Midt, 
  • at du er udviklingsorienteret med lyst til at være med at opbygge og udvikle en højt specialiseret enhed, 
  • at du kan arbejde både selvstændigt og tæt sammen med dine kollegaer, 
  • at du er indstillet på at tage ansvar, både fagligt, organisatorisk og socialt, 
  • at du kan lide at arbejde i et højt tempo i en uforudsigelig hverdag, hvor fleksibilitet, humor og kollegialitet er omdrejningspunktet. 

Vi tilbyder

  • Gode rammer for at udføre spændende og meningsfulde arbejdsopgaver
  • En arbejdsplads, som løbende arbejder med metode- og kvalitetsudvikling
  • Et varieret og fagligt spændende arbejdsfelt, hvor vi vægter høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
  • Mulighed for at fordybe dig og tilegne dig specialviden inden for feltet
  • Opkvalificering og en arbejdsplads med fokus på videreuddannelse inden for området, herunder også supervision
  • En arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen i teams – hvor det er den fælles indsats, der gør forskellen
  • Et arbejde sammen med imødekommende kolleger i et spændende hus, hvor et uhøjtideligt arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt sammenhold værdsættes og prioriteres
  • En arbejdsplads, som har øje for de politiske interesser og tendenser på overgrebsområdet/området for udsatte børn og unge 

Arbejdssted 
Fønix Midt og Børnehus Midt er fysisk placeret på Marselis Boulevard 179, 8000 Aarhus C. Medarbejderne har således ansættelsessted i Aarhus. 

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, med opstart pr. 1. januar, 2024. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Valgfri:
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Maria Katrine Cass på telefon +4541856481, koordinerende tovholder Lene Lomholt på telefonnummer +4541873172 eller afdelingsleder Liv Allermand på telefonnummer +4541856711.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  15-11-2023
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 47 den 20 november 2023.
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

15-11-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Marselisborg Boulevard, 179, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931738

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet