Brobjerg Centrets Frisør sørger for vejledning, din drømmefrisure og store smil under saksen

Det dygtige team i salonen
Profilbillede
dato

I Egå finder du Brobjerg Centrets Frisør og vi har fået indehaver, Pernille Kjellerup, til at give os et indblik i, hvordan klippeeventyret startede.

Kalenderen skrev 2006, da Pernille Kjellerup overtog frisørsalonen. Om den første tid i virksomheden, fortæller Pernille:

“I 1990 efter endt læretid i Grenaa, fik jeg job som frisørstylist hos Brobjerg Centrets Frisør, som dengang var ledet af Astrid,” fortæller frisøren.

Pernille arbejder med mange forskellige brands og er på kurser i både ind- og udland. En masse god erfaring, og ikke mindst mod, blev starten til at blive selvstændig frisørmester.

“Jeg bød på salonen i 2006 og det var en stor beslutning for os begge, men jeg var klar til nye udfordringer og Astrid var klar på et seniorjob hos mig."

Astrid blev i salonen i ti år mere, dog på nedsat tid. Der var altså tale om et generationsskifte, samtidig med, at salonen fik et nyt look.

“Vi ryddede alt, lavede alt nyt og udvidede også en smule,” beretter Pernille.

Det altovervejende fokus hos Brobjerg Centrets Frisør er den gode service og hos den erfarne frisør er gæsten altid i centrum. Med kundeservicen i højsædet, er det også vigtigt, at de tilbyder dem det allerbedste:

“Vores fornemmeste opgave er at rådgive og videreformidle al den viden, vi har om hår og hovedbund. Vi er faktisk DIN hår-doktor!!”


Foto: Privat // Hos Brobjerg Centrets frisør er det et must, at du bliver forkælet i en “fri stund” og her kan du få alle dine hår-ønsker opfyldt!

En analyse af din hovedbund og dit hår, fortæller nemlig Pernille og kollegerne enormt meget om, hvordan du har det og hvordan du behandler dit hår og dig selv.

“Vi går i gang med at scanne håret, fra det sekund, kunden træder ind af døren."

Egå-frisøren er ambassadør for Kérastase og GHD. Og er det ikke er håret, der skal have en overhaling, kan du også få lavet CND™ SHELLAC®, Lash Lift og Brow Lamination.

“Vores store sortiment af professionelle hårprodukter til både mænd og kvinder gør, at vi kan hjælpe alle vores gæster, hvad end de tumler med af hår- og hovedbundsproblemer. Vi har alt til hår og hovedbund , ansigts- og krops pleje, negle og stylere,” fortæller frisørmesteren.


Foto: Privat // Hos frisøren kan du både få CND™ SHELLAC® helfarve, design, fransk, diamond, manicure, aftagning og reparation

Hos Brobjerg Centrets Frisør finder du kendte mærker som GHD, Kérastase, L’Oréal Paris, Naturica, RAY FOR MEN, EVO, Sanzi Beauty, Jane Iredale, Kent Brushes, ByAva og CND SHELLAC.

Med en god blandning af elever og frisører, unge og ældre, stylister og color-experts, er der nok forskelligartet erfaring at trække på, når du træder ind i salonen, klar til at få dine ønsker til frisuren, makeuppen, neglene, eller bryn og vipper opfyldt.

“Vi elsker at lave color, store forandringer og finde det bedste frem i gæsten,” fortæller hun.

Hvis du følger med på Instagramprofilen @brobjergcentretsfrisoer - kan du se, hvad de laver i salonen.

Frisøren favner hele familien

Hos Brobjerg Centrets Frisør finder du altså et team, der er godt klædt på, både teknisk og teoretisk, men som Pernille siger, har de også hver især deres yndlingsopgaver, som de er vilde med:

“Vi laver eksempelvis mange brudeopsætninger og vi kan også bestilles til hjemmebesøg i forbindelse med bryllup,” fortæller frisøren og uddyber:

"Alle i teamet er uddannet med en fireårig frisøruddannelse og derfor er det også et stærkt team af elever, som får lov til næsten alt med supervision fra os ‘garvede’. De unge holder os på tæerne, så vi ikke går i stå. Samtidig vægter vi uddannelse højt og de gæster, der vælger os, tager jo del i det sociale ansvar, der ligger i, at unge kan få en læreplads.”

"Vi søger faktisk en ny frisørelev, lige nu," fortæller Pernille, der også er Skuemester ved fagets svendeprøve på landets Tekniske Skoler.


Foto: Privat // Det erfarne team er dygtige til at trylle med diverse håropsætninger

Som Pernille uddyber, er der mange, der ikke vil have elever, men spørger man hende, så går de virkelig glip af mange skønne timer med de unge mennesker.

“Blandingen af unge elever og uddannede frisørstylister giver et godt mix, også til den dejlige blanding af gæster, vi har i salonen. Lige nu spænder alderen faktisk fra 0 til 97 år.”

Sådan lyder det fra Pernille Kjellerup, der også fremhæver frisørens kompetencer og kerneværdier:

“Vi går aldrig på kompromis med den opgave, vi bliver sat på. Vi arbejder professionelt i et godt team. Tiden du bruger her, skal være dejlig afslappende og emme af velvære, samtidig med, at vi sammen opnår det ønskede resultat og vi sender endnu en glad gæst ud af døren. Du kan føle dig hjemme hos os, og vi er både til mænd og kvinder.”

Nogle af frisørens gæster siger blandt andet:

Anja - "Altid god betjening og vejledning i, hvordan jeg plejer mit lange lyse hår bedst muligt."

Nanna - "Altid fantastisk service, smil og venlige mennesker. Jeg er altid gået herfra tilfreds med min klipning."

Sofie - "En stor tak for hjælpen med mit hjemmefarvede “garn”… jeg elsker mit nyt look!"

Og som frisørmester, Pernille, understreger, er det altovervejende motto i salonen: “FULL SERVICE SALON FOR ALL - your personal stylist.”

Du finder meget mere om Brobjerg Centrets Frisør på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Brobjerg Centrets Frisør