Tag med på en spændende byvandring og oplev den nye bydel Aarhus Ø, som er vokset frem på de tidligere containerhavnearealer siden 2008. Søndag den 6. oktober 2024 kl. 14:00 får du mulighed for at høre om de visioner og planer, der har formet denne moderne bydel, og se eksempler på arkitektur og bæredygtige løsninger.
På denne byvandring går vi tæt på Aarhus Ø - den nye bydel, der siden 2008 er skudt op på de tidligere bynære havnearealer, og som fuldt udbygget vil huse 10-12.000 indbyggere. Hør om planerne og visionerne bag det omfattende byggeri, konstater ved selvsyn, hvordan de er blevet ført ud i praksis, og få svar på dine mange spørgsmål.
Spændende arkitektur og bæredygtige løsninger
Vi ser eksempler på spændende arkitektur som Isbjerget og AARhus og hører om bæredygtige løsninger, der spiller med på byens målsætning om at blive CO2-neutral i 2030. En væsentlig del af fortællingen handler om de mange tiltag, der skal skabe liv mellem husene i den nye bydel - sejlsportscenter, havsvømmebane, surferbane, "badehuse" og teatersal samt nye caféer og restauranter.
De seneste projekter
Sidst, men ikke mindst kommer vi ind på de seneste projekter, der betyder, at den yderste del af "øen" snart er fuldt udbygget: Ligthhouse (Danmarks højeste hus), Generationernes Hus, Kampanilen, Karréerne og Nicolinehus.
Praktisk information
Dato: Søndag den 6. oktober 2024
Tid: Kl. 14:00
Sted: Bus 23 endestation, Ester Aggebos Gade, 8000 Aarhus C
Entré: 125 kr for voksne / 50 kr for børn under 18 år
Arrangør: Alle
Billetter: Køb billet via FO-Aarhus
Kontakt: AarhusGuiderne på tlf. 25 88 88 17 for spørgsmål om turen. Ønskes en privat tur med egen guide, kontakt aarhusguide@live.dk
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Byvandring: Moderne arkitektur og byliv i Aarhus Ø
Kilde: Kultunaut