Center for Job, Virksomhedsservice og Integration søger 5 virksomhedskonsulenter til Ukraine Job Task Force og Østeuropæisk Job Task Force – til Afdelingen for Virksomhedsservice og særlige indsatser.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Job, Virksomhedsservice og Integration varetager den beskæftigelsesrettede indsats for dele af de Jobparate Kontanthjælpsmodtagere over 30 år, den beskæftigelsesrettede indsats for integrationsborgere, herunder danskuddannelse og modtagelse af flygtninge samt Virksomhedsservice. Området ledes af én centerchef med 5 afdelingsledere. Centeret er en del af driftsområdet Job og Virksomhedsservice i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. 

Afdelingen ’Virksomhedsservice og Særlige indsatser’ består af 5 teams:

  • Ukraine Job Task Force - Særlig håndholdt indsats, som hjælper virksomheder med at finde arbejdskraft blandt de tilflyttede ukrainere, og som ligeledes er opsøgende på at finde konkrete jobåbninger. Teamet afholder også workshop, event m.m. Målet er at matche ukrainske borgere med aarhusianske virksomheder, så snart de har fået opholds- og arbejdstilladelse.
  • Østeuropæisk Job Task Force - Særlig håndholdt indsats, som hjælper virksomheder med at finde arbejdskraft blandt byens østeuropæere, og som ligeledes er opsøgende på at finde konkrete jobåbninger. 
  • IGU og Småjobs teamet - Særligt fokus på at identificere stillinger til integrationsgrunduddannelsen i private og offentlige virksomheder. Ydermere opsøgende virksomhedskontakt ift. indhentning af småjob til Jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsborgere. 
  • Tab Arbejdsfortjeneste - Nyt projekt i samarbejde med Driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber. Projektets formål er at hjælpe forældrene hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet via en tidlig virksomhedsrettet indsats.
  • The International Employment Unit - som arbejder specifikt med at guide og assistere internationale jobsøgere, der ønsker at starte eller fortsætte deres karriere i Danmark. Ydermere kan virksomheder søge råd og vejledning ift. ansættelse af internationale medarbejdere. 

De ledige stillinger er: 

  • 2 virksomhedskonsulenter til Ukraine Job Task Force
  • 1 virksomhedskonsulent og tolk til Ukraine Job Task Force (midlertidigt indtil 31. december 2024)
  • 2 virksomhedskonsulenter til Østeuropæisk Job Task Force

Dine arbejdsopgaver:
Som virksomhedskonsulent vil du have en afvekslende hverdag med et højt aktivitets- og serviceniveau. De to Task Forces arbejder projektorienteret, og opgaverne som virksomhedskonsulent omfatter primært:

  • Opsøgende virksomhedskontakt – både fysiske besøg, telefonkontakt og mailkontakt - for at skabe jobåbninger, praktikker, løntilskud mv.
  • Afholdelse af jobevents og messer for virksomheder og ledige borgere
  • Workshopforløb for ledige borgere med henblik på jobformidling 
  • Tæt samarbejde i afdelingen samt med andre interne og eksterne samarbejdspartnere

Som virksomhedskonsulent og tolk vil dine opgaver blandt andet omhandle at være bindeled mellem borgere og virksomheder og kan f.eks. være: 

  • Planlægning og facilitering af workshops og jobmesser for ukrainske ledige borgere
  • Tolkehjælp ved jobsamtaler og ad hoc assistance til virksomheder i rekrutteringsprocesser


Personlig profil
Din dagligdag vil være præget af et højt aktivitets- og serviceniveau, og du skal trives i en hverdag, hvor vi løbende justerer indsatserne og sammen skal finde nye løsninger. Du får stor grad af indflydelse på dine opgaver og fleksibilitet i din arbejdsdag, og vi sætter pris på, at du byder ind med gode ideer og udfordrer os i måden, vi arbejder på. Det er særdeles vigtigt, at du trives med at tale med mange forskellige mennesker og er dygtig til at samarbejde, da du vil have kontakt til mange virksomheder, borgere og kolleger for at lykkes med dine opgaver. Vi glæder os til at høre dit bud på, hvordan du vil bringe dine erfaringer og personlige kompetencer i spil i denne rolle.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring som opsøgende virksomhedskonsulent eller som sælger i det private erhvervsliv, og gerne et udbygget og aktivt virksomhedsnetværk, som kan bringes i spil i denne stilling.
  • Er indstillet på at arbejde efter tydelige mål og konkrete resultater.
  • Har kendskab til lovgivningen på beskæftigelsesområdet - en fordel, ikke et krav.
  • Har personlig gennemslagskraft
  • Motiveres af at arbejde i teams
  • Har gode samarbejds- og formidlingsevner

I rollen som tolk er det vigtigt, at du kan tale både dansk, ukrainsk og/eller russisk. 

Derfor skal du vælge os: 
Vi arbejder ud fra værdierne åbenhed, ærlighed og tillid, og du bliver en del af et team, der har det sjovt undervejs. Vi er en attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø med mange berøringsflader.

  • Vi er en organisation med højt til loftet, mod til at udfordre og tænke nyt
  • Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger og ledere
  • Vores tilgang er ambitiøs, og vi har et klart mål om at være blandt landets førende kommuner ift. selvforsørgelse i målgrupperne

Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om 4 faste stillinger med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen som virksomhedskonsulent og tolk i Ukraine Job Task Force er tidsbegrænset til og med 31.12.2024.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem KL og HK/DS. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Kørekort (B) er en fordel, men ikke et krav. 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Sif Roest på tlf. 23381155. 

Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 23.11.2023

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. og 28. november 2023

Tiltrædelse: Snarest muligt eller den 1. januar 2024. 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

23-11-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 5, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939365

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet