Center for Mestring søger et barselsvikariat til en anderledes stilling som mestringsvejleder hos De Sociale Viceværter.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lyder dialog, socialt udsatte og byens rum spændende? Så kunne du være vores nye kollega.

Er du god til dialog, samarbejde og er faglig dygtig, har vi et ledigt barselsvikariat hos De Sociale Viceværter.
Vi mangler en mestringsvejleder til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. juni 2024. Vi forventer, at du har en social- eller sundhedsfaglig baggrund.

Et anderledes arbejde, med stor faglighed og frihed.

Vi arbejder med sameksistens i byens rum, ud fra kommunens vision om at Aarhus skal være en god by for alle. Vores arbejdsfelt er byens torve, pladser og parker, hvor sameksistensen mellem de socialt udsatte, beboere, brugere af byen og erhvervsdrivende ikke fungerer godt nok. Årsagerne kan være larm, ballade, grupper og utryghed.
Det kræver at du bliver et kendt ansigt i de lokale områder, og være i god dialog med de erhvervsdrivende, foreningerne, beboere og de socialt udsatte, ud fra mottoet ”kendskab er venskab”. Det betyder at du skal være en del tid på gaden, og du vil også skulle deltage i en del møder i forskellige sammenhænge. 
Vores bedste arbejdsredskaber er høj faglighed, netværk og dialog, dialog, dialog. 

Vi er forankret i Center for Mestring, og arbejder tæt sammen i fællesskab med de dygtige kollegaer i Det Opsøgende Team og Gadesygeplejerskerne. Vi er en lille indsats med to mestringsvejledere, men arbejdsfællesskabet byder på cirka 20 kollegaer, som vi har vores faglige gang med i det daglige. Fælles for os er, at vi arbejder med socialt udsatte, som kan være hjemløse, alkoholikere, stofbrugere, psykisk syge, ensomme eller som lider af en blanding af det hele.   

Hos os er fleksibilitet, tolerance, rummelighed, godt kollegaskab og engagement vigtigt, og du vil møde en mangfoldig og engageret kollegagruppe, som prioriterer et velkvalificeret med- og modspil i en faglig kontekst. 

Det kan vi tilbyde dig:

  • Et fagligt og kreativt arbejdsmiljø med høj grad af metode- og handlefrihed, så der skabes muligheder for at samarbejde og for at kunne gribe løsningsmulighederne anderledes an.
  • En spændende og varieret hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Du indgår ikke i en vagtplan, og forvalter selv din tid koordineret med din kollega.
  • En udviklingsorienteret indsats med blik for bl.a. alternativ beskæftigelse, opdage nye samarbejdsmuligheder og tilgange til at håndtere problemer på byens torve og pladser.
  • At være en del af mange samarbejdsrelationer, som i fællesskab skaber løsningsmodeller til at løfte udfordringerne i byens rum, bestående af bl.a. Det Opsøgende Team, Gadeteamet, Kirkens Korshær, Politiet, byens vagter, Reden, Det Grønlandske Hus, SAND, Magistraten for Teknik og Miljø og flere andre.

Vores forventninger til dig:

  • At du har gode evner til at skabe en god dialog med mange forskellige mennesker, og har forståelse for diplomatiets kunst. 
  • At du er faglig dygtig og kan reflektere over valg af metode og tilgang.
  • At du har benene solidt plantet i jorden, har situationsfornemmelse og formår at bevare roen i konfliktfyldte situationer.
  • At du er udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • At du kan og har lyst til at arbejde med brugerinvolveringsprocesser.
  • At du er loyal af natur, ansvarsfuld og kan samarbejde med mange forskellige aktører.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. juni, hvis muligt.  

Arbejdet kan ligge i tidsrummet 8.00-22.00, men er primært i dagtimerne. Dog må der forventes op til to aftener hen over 14 dage, hvilket er tilrettelagt mellem 13.30 og 21.Vi arbejder ikke weekendarbejde. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at få yderligere information om stillingen ved at henvende dig til afdelingsleder Jakob Storm på tlf. 51575974 eller Morten Østergaard Thomsen på tlf. 23616532.

Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  23-04-2024
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 25. april 2024

Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere. 

Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere. 

Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

23-04-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Nørre Allé 31, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027782

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet