Centermanager til Villum Center for Dynamisk Krystallografi og ESS Fyrtårn (SMART)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Kemi søger kandidater til en fast, administrativ stilling som centermanager for Villum Center for Dynamisk Krystallografi samt ESS Fyrtårn-centeret SMART. Stillingen indeholder administrative opgaver samt diverse støttefunktioner.

Stillingen er ledig til besættelse 1. januar 2024


Arbejdsopgaver


Stillingen omhandler administrative opgaver og støttefunktioner i relation til Villum Center for Dynamisk Krystallografi og ESS Fyrtårn-centeret SMART. De omfatter bl.a.

  • Centeradministration i form af udarbejdelse af ansøgninger, afrapportering, budget-planlægning, regnskaber, indkøb, forsendelser etc.
  • Understøttelse af centerleder omkring administrative aspekter af centrenes virke
  • Organisering af møder, workshops, seminarer i centrene etc.
  • Koordinering af centrenes eksterne relationer og samarbejder, herunder formidlingsaktiviteter
  • Assistance ved indkøb af avanceret udstyr i centrene, herunder udbudsprocesser
  • Opsætning og vedligehold af centrenes hjemmesider og sociale medier
  • Varetagelse af repræsentationsopgaver i centrene f.eks. i forbindelse med projektmøder
  • I mindre grad administrative opgaver ved Institut for Kemi



Din profil


Vi søger en dynamisk medarbejder, der kan arbejde selvstændigt og proaktivt. Vi forventer, at du er god til at planlægge din tid og organisere arbejdsopgaver. Du er en imødekommende og serviceminded person, som værdsætter samarbejde med videnskabeligt og teknisk personale samt de studerende. Du har flair for at udvikle gode menneskelige relationer og kan bevare overblikket i perioder med større arbejdsbelastning. Det er en fordel hvis du har interesse for eller erfaring med forskningssupport og projektstøtte

Du har en akademisk uddannelse på mindst kandidatniveau og har gode sprogkundskaber i både skrift og tale (dansk og engelsk).


Hvem vi er


Villum Center for Dynamisk Krystallografi og ESS Fyrtårn-centeret SMART er højt profilerede forskningscentre, der ledes af professor Bo Brummerstedt Iversen. Centrene udfører excellent forskning indenfor materialekrystallografi og bæredygtig materialevidenskab med hyppig anvendelse af store, internationale synkrotron- og neutronanlæg. Centrene er baseret på midlertidige eksterne bevillinger, der foreløbig løber til og med 2028. Forskningsgruppen og centerledelsen er fysisk placeret på Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

Centrene er også affilierede med det interdisciplinære nanoscience center (iNANO) og med Aarhus University Center for Integrated Materials Research (iMAT), som samler en bred vifte af grundlæggende og anvendt materialevidenskab på tværs af fakulteter og institutter med henblik på at bidrage til løsning af store samfundsudfordringer.


Vi tilbyder


  • Et udfordrende og selvstændigt job i et ambitiøst og inspirerende forsknings- og uddannelsesmiljø, hvor stemningen er positiv og uformel.
  • Fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv/fritid
  • Et kollegialt miljø med høj faglighed og plads til det sociale og godt humør i hverdagen



Ansøgningsfrist


Den 1. november 2023.


Arbejdsstedet og ansættelsesforhold


Arbejdsstedet er Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus
Universitet med tilhørende enheder.

Den nye medarbejder ansættes ved Villum Center for Dynamisk Krystallografi og ESS Fyrtårn SMART på Institut for Kemi og refererer til søjlelederen.
 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder, professor Bo Brummerstedt Iversen, bo@chem.au.dk eller søjleleder, lektor Martin Bremholm, bremholm@chem.au.dk.
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928613

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet