Christopher tilføjer ekstra koncerter i Aarhus og København

dato

På grund af enorm efterspørgsel har Christopher tilføjet to ekstra koncerter i Aarhus og København. De ekstra shows finder sted i Royal Arena og Djurslands Bank Arena i september 2024, og billetterne sættes til salg den 4. april kl. 10.

I sensommeren 2023 kunne Christopher afsløre sine hidtil største headliner-shows i Royal Arena i København og Djurslands Bank Arena i Aarhus. Efterspørgslen på billetterne har været enorm, og begge shows blev hurtigt udsolgt. Derfor har Christopher nu tilføjet to ekstra koncerter i de samme arenaer.

En taknemmelig popstjerne
"At sætte arena-koncerterne i salg var en drøm, der gik i opfyldelse - at de så endte med at gå fuldstændig udsolgt overgik faktisk min vildeste fantasi. Nu kan jeg løfte sløret for to ekstra koncerter i arenaerne, og det er simpelthen så stort! Jeg er dybt taknemmelig. Og jeg lover at gengælde kærligheden, når vi ses til en kæmpe septemberfest i Aarhus og København," fortæller Christopher.

En imponerende karriere
Christopher debuterede i 2010 og har siden udgivet utallige hits som 'Fall So Hard', 'Ghost', 'Tulips', 'Told You So' og 'Irony'. Han er blevet en af Danmarks mest alsidige og elskede popstjerner og blev senest hyldet som 'Årets Danske Solist' ved Danish Music Awards 2023.

Internationalt gennembrud
Christopher har oplevet et sjældent set internationalt gennembrud i dansk musik. Han har tidligere hittet i store dele af Asien og slog senest igennem som hovedrolleindehaver i Netflix-hittet 'A Beautiful Life'. Filmen strøg til tops globalt og i mere end 60 lande verden over.

Sangene fra filmen og Christophers stærke bagkatalog sendte ham ud på sin første verdensturné med udsolgte shows i USA, Sydamerika, Asien og Europa.

Praktisk information
Dato: Søndag den 22. september 2024
Tid: Kl. 20:00
Sted: Djursland Bank Arena, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C
Entré: 535 kr
Billetsalg: Starter torsdag den 4. april kl. 10
Arrangør: Down The Drain Concerts

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut