Administrativ medarbejder med serviceopgaver til Aarhus Stift (15 timer ugentligt)
Aarhus Stift søger en serviceminded og struktureret medarbejder til en deltidsstilling med både administrative og praktiske opgaver. Trives du med en hverdag, hvor du både løser administrative opgaver og bidrager til, at huset fungerer, så er det måske dig vi søger.
Om Aarhus Stift
Aarhus Stift er en del af folkekirken og en forvaltningsmyndighed under Sundheds- og Kirkeministeriet. Vi løser myndighedsopgaver for biskoppen og stiftsøvrigheden og yder juridisk og administrativ rådgivning. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige stifter i Danmark og vi har et særligt tæt samarbejde med Viborg Stift om opgaverne i Gias Centret.
Vi er 19 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi lægger vægt på høj faglighed, ordentlighed og samarbejde, og vi prioriterer et arbejdsmiljø med frihed under ansvar og en uformel omgangstone.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
klargøring og praktisk understøttelse af møder og arrangementer
modtagelse af gæster
bestilling og opfyldning af kontorartikler, kaffe, forplejning og øvrige varer
pasning af husets fællesarealer, køkken og grønne planter
administrative opgaver i stiftsadministrationen, herunder bistand ved stiftets tilsynsopgaver, administrative opgaver vedrørende præster og menighedsråd samt andre forefaldende kontoropgaver
øvrige praktiske opgaver, der bidrager til, at hverdagen fungerer godt.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
har erfaring med administrative og/eller serviceprægede opgaver
arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
er serviceminded og har blik for, hvor der er brug for en ekstra hånd
er struktureret og har sans for orden
trives med mange forskellige opgaver i løbet af dagen
møder kolleger og gæster med et smil og en positiv indstilling.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en administrativ arbejdsplads, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos os får du:
en alsidig deltidsstilling med både service- og administrationsopgaver
en varieret hverdag med stor selvstændighed og ansvar
en central rolle i en velfungerende stiftsadministration
et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
grundig oplæring og mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer
en arbejdsplads, hvor samarbejde, tillid og ordentlighed går hånd i hånd.
Det praktiske
Stillingen er på 15 timer om ugen og med start pr. 1. oktober 2026.
Arbejdstiden aftales nærmere, men forventes som udgangspunkt placeret på hverdage i dagtimerne.
Aflønning og ansættelse sker i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftalen HK/STAT. Ansættelsesområdet er Aarhus Stift.
Din ansøgning vedlagt cv, eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag skal sendes til Aarhus Stift på adressen kmaar@km.dk og skal være os i hænde senest mandag den 24. august 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 28. august 2026 på Aarhus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte souschef Lene Lange på 87345103 eller sende en mail til kmaar@km.dk.
Du kan læse mere om Aarhus Stift på www.aarhusstift.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Stift, Dalgas Avenue, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bf9d8bde-c791-4d82-8635-e09bcbed2be5