Salgsassistent til Frellsen Chokolade – 8-12 timer/uge
Bruuns Galleri, Aarhus
Kunne du tænke dig at arbejde med chokolade, kaffe og is i en hyggelig og indbydende butik? Så er det måske dig, vi søger til vores Frellsen-butik i Bruuns Galleri.
Om jobbet
Som salgsassistent bliver du en vigtig del af den daglige drift af butikken. Sammen med teamet – og i tæt samarbejde med butikslederen – arbejder du med kundebetjening, vareopfyldning, rengøring og at sikre, at butikken altid fremstår salgsklar og indbydende.
Det vigtigste i jobbet er at give vores kunder en god oplevelse. Vi har kunder i alle aldre, så det er vigtigt, at du trives med at møde mange forskellige mennesker.
Arbejdstiden er 8-12 timer om ugen og vil ligge på både hverdage, aftener og i weekender.
Vi forventer, at du:
Er over 18 år
Er smilende, imødekommende og serviceminded
Har øje for detaljer og tager ansvar for butikkens udtryk
Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
Bevarer overblikket – også i travle perioder
Er fleksibel og klar på at give en ekstra hånd i travle perioder som jul, påske og sommerferie
Gerne har erfaring fra detail (ikke et krav)
Har lyst til at bidrage med idéer – evt. også til sociale medier
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med godt samarbejde og positiv energi
En alsidig hverdag med ansvar og mulighed for at gøre en forskel
Tæt kundekontakt med fokus på gode oplevelser
Mulighed for at arbejde kreativt med butikkens udtryk
Ekstra timer i perioder med høj aktivitet
Om Frellsen Chokolade
Frellsen har fremstillet kaffe og chokolade gennem flere generationer med fokus på de bedste råvarer. Vi tror på, at håndværk, traditioner og kvalitet kan smages.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til: frellsenaarhus4@gmail.com
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butiksleder Rikke tlf: 50 60 33 97
Ved ansøgning accepterer du, at vi opbevarer din ansøgning i vores kandidatarkiv i op til 3 måneder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
I.M.Frellsen K/S Bruuns Galleri, M.P. Bruuns Gade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ab394826-9e8c-495a-b0d3-14b1e5d5cd6d