BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
VIA Uddannelsesakademi søger en erfaren didaktiker til at indgå i vores team. Dit primære fokus er hvordan kunstig intelligens og sprogmodeller kan indgå som en del af professionsdidaktikken for underviserne i VIA. Derudover får du en afgørende rolle i hvordan vi mere generelt anvender teknologi til at støtte læring og understøtte professionsfagligheden.
Vi har brug for en kollega, der har erfaring med kompetenceudvikling af undervisere, stor viden om didaktik, særligt inden for det teknologiske, indsigt i kunstig intelligens i forhold til uddannelser, samt forskningskompetence.
VIA Uddannelsesakademi tilbyder systematisk kompetenceudvikling af alle undervisere i VIA. Funderet i VIA’s strategiske indsatsområder, styrker vi kvaliteten af undervisningen i det særlige professionsfaglige felt.
VIA's undervisere ønsker sig primært praksisnær og erfaringsbaseret kompetenceudvikling i stærke fællesskaber. Vi understøtter således alle VIA’s 42 uddannelser på alle campus og stationer i hele Region Midt.
Til at bidrage til at styrke brugen af kunstig intelligens (AI) i uddannelserne søger vi en kreativ, engageret og erfaren didaktisk konsulent. Der er desuden mulighed for at samarbejde med og indgå i forskningsprojekter i VIA’s forskningsprogram Læring og IT.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- At udvikle og gennemføre kompetenceudviklingsforløb med særligt fokus på kunstig intelligens, sprogmodeller og professionernes brug af teknologier
- At bidrage til VIA Pædagogikum med indsigt i IT-didaktik
- At arbejde med didaktisk design af fx blended, online og hybrid undervisning
- At bidrage til at kuratere et overblik over indgange til professionernes brug af kunstig intelligens
- At bidrage til at understøtte eksperimenter med AI som digitale undervisnings- og læringsassistenter
- At bidrage til at udvikle VIA’s brug af teknologier i undervisningen
- At understøtte strategisk udvikling af professionsrettet brug af IT i VIA’s uddannelser.
- At bidrage til forkningsmæssigt at blive klogere på mulighederne med AI
- At inddrage forskningen i dine opgaver og samtidig bruge erfaringerne fra opgaverne til at bidrage til forskningen
Vi forestiller os at den rette kandidat er cand.it eller lignende, evt. med udgangspunkt i en professionsbacheloruddannelse. Desuden forestiller vi os, at du har en ph.d.-grad indenfor et relevant fagligt område. Som alternativ til dette forventer vi dokumenteret erfaring med relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter i fx en professionshøjskolekontekst.
VIA Uddannelsesakademi er placeret under prorektor for uddannelse. Ud over en leder er vi i dag syv konsulenter og en studentermedhjælp til at løfte opgaven. Derudover tilknytter vi undervisere fra hele VIA ved at frikøbe dem til at arbejde med særlige indsatsområder og opgaver. I kernen er VIA Uddannelsesakademi derfor en lille enhed, hvor samarbejde, videndeling og åbenhed overfor de øvrige konsulenters faglighed er afgørende. Samtidig er vi del af en stort netværk af undervisere, som vi samarbejder tæt med.
Som person forventer vi at vores nye kollega:
- Er god til at skabe kontakt til andre og forstå deres behov
- Trives i en omskiftelig hverdag med mangeartede opgaver
- Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med kompetenceudvikling af undervisere
- Har mod på at bringe egen faglighed i spil sammen med andres.
- Har lyst til at inddrage og formidle din forskning og forskningserfaring
Da hele VIA er vores arbejdsplads, må der forventes en del transport, og du får derfor brug for at have kørekort og adgang til bil. Dog er den faste arbejdsplads på VIAs Campus C i Aarhus.
Arbejdstid og ansættelseskategori afhænger af ansøgere. Der kan være mulighed for både fuld tid og deltid og der kan ske ansættelse som enten udviklingskonsulent/AC-fuldmægtig eller specialkonsulent.
Yderligere information
Kontakt Linda Greve, leder for VIA Uddannelsesakademi på LIGR@via.dk eller 8755 1833
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Overenskomsten for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Ansættelse sker som AC-fuldmægtig/Specialkonsulent.
Hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler afholdes/forventes afholdt den 23. oktober 2023.
Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VIA University College, Ceresbyen, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914977