Digital marketing-studentermedhjælper hos NATULIQUE i Aarhus

dato

Har du lyst til at prøve kræfter med forskellige discipliner inden for digital marketing? Og skal du i praktik i efteråret 2026? Så står vi måske med jobbet til dig!

Som digital marketing-studentermedhjælper hos NATULIQUE kommer du til at arbejde med mange forskellige områder. Vi er på jagt efter dig, der interesserer dig for digital markedsføring i bred forstand, og som har lyst til både at lære nyt og bidrage med dine egne input. Jobbet er lønnet og på cirka 8-12 timer ugentligt. Du får plads på vores kontor i Aarhus, hvor opgaverne skal løses fra.

Vi håber, at du skal i praktik i løbet af 2026 og har lyst til at gøre det hos os.

ARBEJDSOPGAVER

Du kommer til at indgå i et super kompetent team, som hjælper dig ombord på holdet og løbende sørger for hjælp, sparring og feedback i alle dine opgaver – både dem du løser med teamet, og dem du selvstændigt arbejder på. Det er vigtigt for os, at du hen ad vejen får dine egne ansvarsområder, så du også selv har projekter, du kan føre til dørs.

Du vil komme til at evaluere på NATULIQUEs eksisterende indhold og forbedre det fra et SEO-perspektiv. Dine primære opgaver vil være SEO, website optimization, paid media og afrapportering. Derudover er der mulighed for at prøve kræfter med SoMe, content creation og community management, hvis det er noget, som også interesserer dig.

OM DIG

Du er en teamplayer, som får noget fra hånden. Du er ikke bange for at bringe dine egne ideer i spil, og du tror på dine egne eksekveringsevner. Derudover kan du svare ja til disse punkter:

  • Du læser på en relevant uddannelse

  • Du er kreativt tænkende og idérig 

  • Du har evnen til at tænke kritisk og analytisk i dit arbejde

  • Du er god til at skrive og formulere dig på både dansk og engelsk

  • Du har en positiv indstilling, er udadvendt, klar på nye udfordringer og fuld af gå-på-mod

VI TILBYDER DIG

  • Et job med varierende og udfordrende opgaver, som du selv har indflydelse på

  • Dine egne ansvarsområder

  • Erfaring med at arbejde i en global virksomhed med internationale visioner

  • At blive en del af et ungt team med stor mangfoldighed

  • Gratis frokostordning, kaffe og snacks

OM OS

Vi er en ung, dynamisk virksomhed som tilbyder et stort kollegialt fællesskab, og du bliver en del af en virksomhedskultur, som vægter respekt, samarbejde og humor enormt højt. Virksomheden ligger i Aarhus midtby i nye, smukke lokaler med udsigt til ARoS, og vi tilbyder gratis frokost-, frugt- og snackordning. Vi er socialt anlagte og drikker jævnligt en øl eller sodavand sammen – forhåbentlig har du lyst til at være med. Omgangstonen på kontoret er uformel, og du vil opleve, at dine ideer og input bliver taget alvorligt og ofte føres ud i livet. Hos NATULIQUE sælger vi luksuriøse og bæredygtige hud- og hårplejeprodukter og vi arbejder værdibaseret for at gøre verden til et sundere og renere sted at være. Vi forventer ikke, at du har kendskab til branchen, men blot at du er dygtig inden for dit eget felt. Vi ser frem til at byde dig velkommen.

ANSØG NU

Vi behandler ansøgninger løbende, så send os dit materiale allerede i dag! Vi vil gerne se en kort ansøgning, hvori du forklarer, hvorfor du er den perfekte kandidat til stillingen – og et CV med din tidligere erfaring. Eventuelle spørgsmål kan sendes til Trine Bach på trine@NATULIQUE.com.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NATULIQUE ApS, Vester Allé, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5c9e2123-4186-4127-b587-cdf608b7f085

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet