Dygtig uddannelseskonsulent til projekt Ung i Fokus, Ungecenter Kalkværksvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Ungecentret Kalkværksvej søger en dygtig uddannelseskonsulent til vores investeringsprojekt Ung i Fokus i perioden 1. december 2023 – 30. september 2025. Der er tale om en fuldtidsstilling med gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Du vil indgå i et team med 5 andre, hvor I alle varetager rollen som både virksomhedskonsulent, uddannelseskonsulent og mentor.

Om projektet
Ung i Fokus er 4-årigt investeringsprojekt, som startede op 1. oktober 2021. Projektperioden løber til d. 30. september 2025. Formålet er at øge udsatte unges beskæftigelsesgrad og overgang til uddannelse ved  løbende at have en sagsstamme på omkring 21 unge.
Målgruppen er nyvisiterede aktivitetsparate unge i alderen 18-28 år, der er udfordret på flere parametre, som forhindrer dem i at kunne starte i og fastholde et job eller en uddannelse. 
De unge er ofte karakteriseret af helbredsmæssige udfordringer (f.eks. angst, depression eller ADHD) samt udfordringer i forhold til selvmedicinering med rusmidler, hjemløshed mm. 

Opgaven i projektet er at hjælpe de unge i målgruppen hurtigere i uddannelse eller beskæftigelse gennem en intensiv og håndholdt indsats, der samtidig er koordineret og helhedsorienteret. Hensigten er, at den koordinerende sagsbehandler både skal agere virksomhedskonsulent, uddannelseskonsulent og mentor, så hver enkelt ung kun har én kontaktperson i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes arbejder vi med at tilbyde de unge efterværn, når den unge er påbegyndt uddannelse eller arbejde.

De primære arbejdsopgaver er: 

  • At yde en intensiv og håndholdt indsats, som tilpasses den enkelte unges støttebehov ud fra en helhedsorienteret tilgang, som omfatter tværfaglige opgaver, herunder myndigheds-, virksomhedsrettede- og mentoropgaver
  • At rådgive og støtte den unge i de udfordringer, der kan være – det kan være i forhold til netværk, problemer på uddannelse eller arbejdsplads, udfordringer af kulturel og sproglig karakter, kontakt til bank, sygehus, læge og offentlige myndigheder m.v.
  • At skabe et tæt samarbejde med virksomheder
  • At motivere de unge til fastholdelse på arbejdsmarkedet og eventuel efterfølgende uddannelse.
  • At arbejde med efterværn for sikre, at de unge har en livline, efter de er afsluttet til job eller uddannelse. Dette for at forebygge frafald/tilbagefald.

Faglig og personlig profil:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger særlig vægt på, at du

  • har erfaring som virksomhedskonsulent, uddannelseskonsulent eller mentor – og gerne mestrer flere af disse funktioner
  • er i stand til at understøtte og motivere unge mennesker, der kan have forskellige udfordringer og baggrunde
  • har erfaring med virksomhedssamarbejde i kommunal kontekst samt erfaring med at arbejde efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
  • har erfaring med fagsystemer såsom Fasit og VITAS 
  • har et solidt kendskab til erhvervslivet i og omkring Aarhus 
  • er udtalt teamplayer og trives med at være en del af en kontinuerlig udviklingsproces, hvor du bidrager med ideer til udvikling og forbedring af indsatsen i samarbejde med kolleger, leder og øvrige samarbejdspartnere
  • trives i en team, hvor I deler og lærer af hinanden, og hvor der er fokus på løbende udvikling.

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde muligheden for at være med i et projekt hvor

  • du er med til at gå nye og anderledes veje til gavn for de unge
  • du bidrager til løbende udvikling af indsatsen for de aktivitetsparate unge
  • du er med til at omsætte koblingskompetencer til praksis
  • supervision er en del af den faglige udvikling.

Se aftalegrundlaget i linket for mere information om projektet: https://aarhus.emply.com/api-v2/shared-files/9633d14b-3ac4-4029-8aa8-fbfa97acf317/shared-access-keys/h9tx5ehbm1192kz1c69yf5o53zjcctrx7jlqjv7x9wdojbgktqlwenhh4j573qx1

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DS eller HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Der er en vis transport forbundet med stillingen. Såfremt man som medarbejder efter aftale med nærmeste leder benytter eget transportmiddel i den forbindelse, vil refusion ske efter gældende regler herfor i Aarhus Kommune, hvilket sædvanligvis vil være den lave kilometertakst.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anita Christensen på telefon +4541854970 (ferie i uge 42) eller uddannelseskonsulent Sarah Grønborg, telefon 41 85 43 83.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgning vedlægges CV og eksamensbevis
 
Ansøgningsfrist:  20-10-2023
Udvælgelse sker mandag den 23. oktober
Samtaler afholdes onsdag den 25. oktober

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

20-10-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921919

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet