BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger pr. 1. august 2024 en dygtig virksomhedskonsulent med delt opgavevaretagelse i hhv. Tidlig Koordineret Indsats (TKI) som er Ungecenter Uddannelse og Aktivitets nye indgangstilbud jf. LAB §91 til aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år og i Hjem, Job og Helhed, der er et socialt investeringsprojekt for unge hjemløse. Ungecenteret er beliggende Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C.
Stillingen er en fast stilling med gennemsnitlige arbejdstid på 37 timer ugentligt.
Om jobbet:
Målgruppen
Kendetegnede for målgruppen i både TKI og Hjem, Job og Helhed er, at de unge har komplekse udfordringer fx psykiatriske diagnoser, misbrug, hjemløshed udover ledighed.
I Hjem, Job og Helhed er hjemløshed en grundlæggende præmis for at kunne vurderes i målgruppen for indsatsen. Målgruppen kan også være uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.
I Tidlig Koordineret Indsats er de unge vurderet aktivitetsparate, hvilket betyder at de i udgangspunktet ikke vurderes at kunne komme i ordinært job eller uddannelse inden for 1 år.
Vi tror dog på, at vi med tilrettelæggelse af en Tidlig Koordineret Indsats, hvor vi i samarbejde med gode kolleger og samarbejdspartnere fra Sociallægeinstitutionen og Rusmiddelcentret, der sidder hos os, - med en samlet tværfaglig indsats kan afslutte 55 % af de unge i målgruppen indenfor et år. Ikke nødvendigvis ved at beholde dem i tilbuddet men ved hjælp af et koordineret fagligt blik ved at hjælpe de unge derhen, hvor vi tror på de er hjulpet bedst på deres vej mod selvforsørgelse eller rette forsørgelsesgrundlag. Dette med en forventning om, at det modvirker langtidsledighed.
Formålet med indsatserne
I TKI er formålet at sikre en tidlig og koordineret indsats herunder afdækning af de unges ressourcer, udfordringer, håb og drømme inden for de første 3-6 måneder. De unge skal hurtigt videre i afprøvning og træning på virksomheder, når det er muligt. Indsatsen håndterer både myndighed og udføreropgaven omkring de unge og de unge får således én kontaktperson til Jobcentret.
I Hjem, Job og Helhed arbejdes der ud fra kombinationen af HousingFirst og JobFirst principperne og indsatsen er en 9 måneders håndholdt indsats.
Team
Medarbejderteamet i Hjem, Job og Helhed består af 3 projektmedarbejder, der varetager alle roller omkring de unge i projektet, - uddannelseskonsulent, bostøtte, mentor samt i tilfælde hvor det giver særlig mening virksomhedskonsulentrollen.
Medarbejderteamet i TKI består af både uddannelses- og virksomhedskonsulenter, hvor alle i teamet bidrager til udviklingen og afholdelsen af de workshops som er en central del indsatsen.
Overskrifterne for workshops i TKI er UngeLiv, Vejen til viden – Job og Uddannelse og Fysiske Fællesskaber.
TKI består aktuelt af 4 snart 5 uddannelseskonsulenter samt 2 virksomhedskonsulenter, hvoraf du som den ene virksomhedskonsulent herudover vil få tilknytning til Projekt Hjem, Job og Helhed. Desuden er der i afdelingen tilknyttet en faglig koordinator, der også er tilknyttet teamet i TKI og her har begrænset sagsansvar.
Tidlig Koordineret Indsats og Hjem, Job og Helhed er forankret i Afdelingen for Helhedsorienterede Indsatser, der også rummer en anden indsats for unge hjemløse nemlig HUUS samt Projekt SPACE, der er et tilbud til unge med tilknytning til psykiatrien parallelt med tilknytning til jobcentret.
Tilgang
I mødet med de unge tager vi udgangspunkt i en løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Det betyder, at vi møder de unge ud fra deres håb og drømme for fremtiden mens vi samtidig har fokus på, at den unge arbejder - og lykkedes med at bruge dette som trædesten til næste skridt.
De primære arbejdsopgaver
Vi leder efter ved en virksomhedskonsulent, der kan
- lave opsøgende virksomhedskontakt- og aktivere et stort erhvervsnetværk til gavn for de unge og opgaven
- tror på at lønnede timede også for de mest udsatte unge er en mulighed og en vej vi skal og kan gå
- etablere virksomhedspraktik, løntilskud, ordinære jobs
- med afsæt i de unge behov kan rykke hurtigt når det kræves og motivationen er til stede
- ud fra kendskab lave individuelle match mellem de unges kompetencer og virksomhedernes behov
- afdække og udvikle den unges kompetencer på deres vej mod job eller uddannelse
- varetage en koordinerende funktion i samarbejdet med andre aktører og samarbejdspartnere omkring den unge
- varetage nulstillende samtaler med de unge mhp. at understøtte tydelige job/uddannelsesmål
- varetage facilitering af workshops og undervisning
- mestre et tæt samarbejde/parløb med uddannelseskonsulent/bostøtte, da de vil have den tætte kontakt til den unge i forhold til andre aspekter i deres liv, der kan have betydning for job og uddannelse. Dette er en nødvendighed for at støtte den unge bedst muligt ift. at opnå deres ønsker, håb og drømme.
I ansøgningen bedes du lægge vægt på, hvad du tænker, at du særligt kan bidrage med.
Din profil:
Faglig og personlig profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende men vi lægger stor vægt på, at du har solid erfaring med målgruppen og at du
- tør tænke ud af boksen og gå nye veje
- har stærke relationelle kompetencer og mestrer at sætte dem, og dig selv, i spil i samarbejdet med de unge
- tror på- og kan efterleve ’mindre system mere borger’ jf. Aarhus Kompasset
- tager smilet og det gode humør med på arbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø og en sund samarbejdskultur både i relationen til de unge såvel som kollegaer og samarbejdspartnere
- ikke er bange for at begå fejl i forsøget på at gøre noget anderledes, men drager læring af det skete og reflekterer åbent herom
- ser myndighed som en mulighedsrum ind i samarbejdet med de unge og som har erfaring med at varetage myndighed efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om en Aktiv Socialpolitik
- har lyst til at bidrage med din faglighed og ikke er bange for at kaste dig ud i nye roller og påtage dig andre opgaver, der hvor det giver mening for den unge
- har stærke samarbejdskompetencer så der skabes parløb med koordinerende sagsbehandler og dine teams.
Derudover lægger vi stor vægt på, at du befinder dig rigtig godt ved at være forankret i en afdeling, hvor der er stort fokus på samarbejde, som en væsentlig del af opgaveløsningen – ligeledes med mange samarbejdspartnere fra andre steder i vores organisation samt eksterne aktører.
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde dig
- mulighed for at forme opgaveløsningen i samarbejde med teamet
- spændende og udfordrende opgaver i et tilbud der fortsat er under udvikling
- en arbejdsdag, hvor vidensdeling vægtes højt, og hvor der er mulighed for faglig udvikling
- en attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange berøringsflader
- engagerede og dygtige kolleger
- højt humør med plads til smil og grin
- supervision som en del af den faglige udvikling
- fleksibel arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem HK/DS og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der er en vis transport forbundet med stillingen. Hvis man som medarbejder efter aftale med nærmeste leder benytter eget transportmiddel i den forbindelse, vil refusion ske efter gældende regler herfor i Aarhus Kommune, hvilket sædvanligvis vil være den lave kilometertakst
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Mondrup Pedersen på telefon +4541858714.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 17. juni 2024
Vi forventer, at kontakte de udvalgte kandidater den 18. juni 2024 og afholde ansættelsessamtaler den 25. juni 2024.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
17-06-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060779