Dyrepasser ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Institut for Biologi, Aarhus Universitet, søger en dyrepasser (37 timer om ugen) til besættelse den 15. juni 2024 eller snarest derefter. Stillingen vil tilknyttes sektion for Zoofysiologi med 7 fastansatte videnskabelige medarbejdere og 5 teknisk-administrative medarbejdere. Stillingen vil også tilknyttes zebrafiskefaciliteten ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Den dyrefysiologiske forskning er grundvidenskabelig med særligt fokus på, hvordan dyr fungerer under forskellige vilkår for at belyse dyrenes evolutionære udvikling og samspil med miljøet. Zebrafiskefaciliteten understøtter en bred vifte af forskningsprojekter fra grundvidenskabelige molekylærbiologiske, fysiologiske og biomedicinske projekter til klinisk relateret forskning.


Det forventes, at du:


- har gennemført dyrepasser uddannelsen med speciale i forsøgsdyr.
- udviser oprigtig interesse for dyr og dyrevelfærd
- besidder god arbejdsdisciplin, grundighed, modenhed, humor, samt god ordenssans.


Stillingen skal dække flere forskellige arbejdsfunktioner ved de to institutter, bl.a.


  • deltagelse i dyrefysiologisk forskning, både i laboratoriet og i felten
  • assistance ved undervisningen, herunder forberedelse af udstyr til undervisningen
  • samarbejde med Institut for Biologi’s dyrepasser, f.eks. i forbindelse med ferier og weekender
  • varetagelse af daglige rutiner i zebrafiskefaciliteten, herunder kultivering og klargøring af levende foder, fodring, sundhedstjek af fiskene, samt kontrol og vedligehold af facilitetens udstyr.

Da arbejdsopgaverne er meget brede, søger vi en praktisk anlagt og selvstændig person, der besidder teknisk flair, og som kan arbejde selvstændigt, herunder evner at planlægge og prioritere opgaverne. Det forventes, at den ansatte har gode samarbejdsevner i relation til både ansatte og studerende samt besidder en fleksibel og serviceminded indstilling til arbejdsopgaver og arbejdstider. Det er vigtigt, at personen har erfaring i at arbejde med forsøgsdyr og lyst til at være en del af stedets forskning og undervisning.


Dyrestalden ved Institut for Biologi har:


  • recirkulerende anlæg til ferskvandsfisk
  • et mindre antal akvarier med adskillige arter af luftåndende fisk
  • en terrarieafdeling med forskellige krybdyr og insekter
  • en mindre gnaverafdeling med mus
Alle dyrene bruges i forskning og undervisning.
Du vil indgå i tæt samarbejde med stedets faste dyrepasser samt lederen af zebrafiskefaciliteten. Det forventes, at du deltager aktivt i alle aspekter af arbejdet i dyrestalden. Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om arbejdsområdet og stillingen ved at kontakte: dyrepasser Heidi Meldgaard Jensen på tlf.nr. 28992054.

 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftalen for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere og overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S- fællesoverenskomsten).

Løn i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024837

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet