Ejendomsserviceteknikker til Aarhus Universitet - Bygningsservice Health

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bygningsservice på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en ejendomsservicetekniker eller en person med en lignende baggrund, der har omfattende viden og erfaring inden for særligt bygningsrelaterede serviceopgaver, herunder vedligeholdelse af laboratoriebygninger og klinikfaciliteter, med mere. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024 eller så hurtigt som muligt derefter og er en tidsubegrænset fuldtidsstilling på 37 timer.

Du bliver en del af en afdeling, der er i fuld gang med en større renovering og udvidelse af fakultetets bygninger og anlæg. Health råder over cirka 90.000 kvadratmeter fordelt på laboratorier, kontorer og studieområder. I Health Bygningsservice er vi 20 medarbejdere, og vi værdsætter selvstændighed, drive og evnen til at få afsluttet opgaver. Du kan læse mere om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som ejendomsserviceteknikker er dine primære opgaver at varetage de daglige vedligeholdelsesopgaver, både planlagte serviceopgaver på Healths mange tekniske anlæg og ikke mindst de mere brugerrelaterede ad hoc opgaver som løbende indgår til afdelingen. Du bidrager til vedligehold af bygningerne og servicering af de tekniske installationer gennem dit indgående kendskab til større bygningskomplekser. Du har evnen til at prioritere blandt den planlagte hverdag og den til tider mere hektiske hverdag. Du har tilmed rettidig omhu, opfindsomhed og en serviceminded tilgang. I dit daglige arbejde skal du indgå i et tæt samspil med kompetente kolleger.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Daglig drift og vedligehold af tekniske anlæg og bygninger i samarbejde med kolleger
  • Styring af varme og ventilation med CTS
  • Fejlfinding på div. tekniske anlæg
  • Bidrage til forbedring af driften på andre anlæg – rent vand, trykluft, køl, vakuum, damp generator etc.
  • Udskiftning af og tilsyn med belysning – fokus på at øge energieffektivitet
  • Medvirke til fornyelse.
  • Diverse forefaldende serviceopgaver
Du refererer til driftsinspektør, Michael Thyrri Ammitzbøll.
 

Dine kompetencer

Du har en baggrund som serviceteknikker og det er en fordel, hvis du har erfaring med serviceopgaver inden for den mere tekniske del af branchen, og gerne inden for universitetsmiljøet.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, du taler/læser og forstår teknisk engelsk.
 

Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Arbejdssted er Aarhus Universitet, Høegh Guldbergs Gade 10, 8000 Aarhus C

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7 eller 8.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsinspektør Michael Thyrri Ammitzbøll på telefon 21551283 eller via e-mail thyrri@au.dk.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-Sfællesoverenskomsten)


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Wilhelm Meyers Allé 4, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977247

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet