BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du den Georg Gearløs vi leder efter? Trives du med en varierende arbejdsdag, og mange forskellige elektronik-opgaver fra udvikling til reparation? Så har vi et job til dig: Vi søger en elektronik tekniker eller lignende til vores fællesværksted på Institut for Biologi, hvor vi udvikler og vedligeholder forsknings- og undervisningsudstyr. Vi søger en selvstændig elektroniktekniker med godt humør og sans for kvalitet, deadlines og nært samarbejde med forskere, studerende og øvrige teknikere.
Jobbeskrivelse
Du forventes at kunne teste, designe, udvikle og bygge nyt analogt måleudstyr til biologisk forskning såsom forstærkere, picoamperemetre, højtalere, sensorer, styringsbokse, og filtre, men også at kunne teste, fejlfinde og reparere eksisterende udstyr. Specifikationerne for nyt apparatur formuleres typisk i tæt samarbejde med den enkelte forsker, hvorefter du varetager en selvstændig konstruktion af f.eks print og målekasser, ofte i samarbejde med instituttets mekaniske værksted. Der vil normalt være tale om konstruktion af prototyper eller små apparaturserier, der skal fungere under ekstreme forhold ude i naturen. Erfaring med mikrocontrollere og programmering vil også være kvalificerende.
Din profil
Det forventes at du har gennemført en uddannelse som elektroteknikker eller anden relevant uddannelsen. Da fællesværkstedet servicerer et stort institut og mange forskergrupper, er arbejdsopgaverne mangeartede og varierende. Vi søger derfor en udadvendt og praktisk anlagt selvstændig person, der kan arbejde selvstændigt, herunder evner at planlægge og prioritere opgaver. Vi forventer at du har gode samarbejdsevner og besidder en fleksibel og serviceminded indstilling til arbejdsopgaver og arbejdstider. Da vi har mange udenlandske studerende og postdoc, skal du kunne kommunikere på engelsk.
Om instituttet
Institut for Biologi varetager opgaver inden for biologisk forskning, undervisning og talentudvikling. Instituttet er organiseret med 5 sektioner: (1) Økoinformatik og Biodiversitet, (2) Genetik, Økologi og Evolution, (3) Mikrobiologi, (4) Akvatisk Biologi og (5) Zoofysiologi. Instituttet er placeret på campus i Aarhus og har omkring 210 medarbejdere og 400 bachelor- og kandidatstuderende. Du kan læse mere om institut for Biologi på https://bio.au.dk/.
Fællesværkstederne ved instituttet består af et mekanisk værksted og et elektronikværksted placeret i stueetagen i bygning 1531, CF Møllers Alle, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. Værkstederne vedligeholder institutternes udstyr samt udvikler og producerer nyt udstyr til brug i instituttets forskning og undervisning. Det mekaniske værksted fremstiller selv udstyr i både metal og plast. Elektronikværkstedet er udstyret til reparation af måleudstyr til brug i laboratorier og i felten. Elektronikværkstedet deltager også i udvikling og bygning af nyt måleudstyr til brug i den biologiske forskning.
Arbejdssted
Arbejdsstedet er Institut for Biologi, Bygn 1131. CF Møllers Alle, Universitetsparken, 8000 Aarhus C
Kontaktperson
Spørgsmål kan rettes til Professor Peter T. Madsen, peter.madsen@bio.au.dk 51778771
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkere i staten eller organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Serviceforbundet
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 3, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942865