Engageret medarbejder til juridisk og faglig betjening af beskæftigelses- og socialområdet i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Social- og beskæftigelsesdagsordenen er konstant i fokus. I kontoret Kvalitet og Jura i Fagligt Sekretariat søger vi en jurist, der er i stand til at omsætte sin juridiske viden til brugbare, faglige løsninger, som kan anvendes i praksis til gavn for borgerne. Du kommer til at have et hovedfokus på unge-målgruppen og får derfor et tæt samarbejde med driftsområdet Unge, Job og Uddannelse.

Se organisationsdiagram for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) her, og for Fagligt Sekretariat her

Fagligt Sekretariat består af fire kontorer, der samarbejder tæt ud fra den fælles kerneopgave, som er at understøtte og udvikle social- og beskæftigelsesområdet.

Som medarbejder i kontoret Kvalitet og Jura, spiller du en afgørende rolle for at sikre løsninger i tæt samspil med dygtige kollegaer i stab og driften, og du er med til at omsætte til praksis og til at skabe en klar rammesætning for de afgørelser, der træffes overfor borgerne.


Dine opgaver vil bl.a. være:
At støtte op om kommunens ambitiøse dagsorden om, at flere unge skal i job og uddannelse. Du rådgiver og vejleder om gældende lovgivning. Du formidler og implementerer ny lovgivning, reformer og politiske strategier.
Du giver faglig sparring og understøtter det politiske niveau indenfor ungeområdet. Du udarbejder instruktioner for driften, underviser, skriver notater og deltager i faglige netværk på tværs af kommuner.

Hovedvægten af arbejdsopgaverne vil ligge indenfor følgende fagområder: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, lov om aktiv socialpolitik. Da vi er en enhedsforvaltning, vil du også få opgaver som fx overlapper til socialområdet, som en del af din opgaveportefølje. 


Din profil:

  • Relevant samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Interesse for social- og beskæftigelsesområdet. Erfaring indenfor stillingsprofilens områder er en fordel, men ikke et krav 
  • Kendskab til driftsunderstøttende arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og kan bringe dine koblingskompetencer i spil i tværfaglige samarbejder
  • Du kan arbejde tæt med kollegaer på øvrige fagområder og sammen finde løsninger på tværs af social- og beskæftigelsesområdet
  • Du evner at navigere mellem og kommunikere til mange forskellige faggrupper og ledelseslag med opgaver af skiftende karakter og korte deadlines
  • Du finder det spændende at indgå i en travl hverdag, hvor effektivitet og kvalitet er i fokus.


Derfor skal du vælge os:
Du vil komme til at arbejde med ambitiøse dagsordener på social- og beskæftigelsesområdet. Du kommer tæt på og kan præge faglige og politiske dagsordener og bliver en del af et dynamisk team, hvor vi understøtter hinandens faglige udvikling. 

Kontoret Kvalitet og Jura består af 22 medarbejdere i forskellige aldre, hovedparten med samfundsvidenskabelig/juridisk baggrund og socialfaglig baggrund. Kontoret har en tværgående arbejdsform, som betyder, at du vil få en bred berøringsflade med ledere og kollegaer i hele organisationen. Medarbejdere på tværs af kontorer i Fagligt Sekretariat er koblet på en matrix organisering, hvor man henter en del af sin faglige opkobling og der arbejdes med tværgående opgaver, der har særlig skærpet politisk eller fagligt fokus i en periode. Desuden vil du indgå i “team drift beskæftigelse”, hvor du samme med andre fagkonsulenter henter sparring og løser tværgående problemstillinger. 

Der er et godt socialt sammenhold i kontoret, og i Fagligt Sekretariat generelt, som er kendetegnet ved et uformelt og rart arbejdsmiljø, hvor der er humor og højt til loftet. Vi er ambitiøse og fleksible med et stærkt fagligt miljø, hvor sparring og samarbejde er en vigtig del af opgaveløsningen. Vi har ofte nok at se til og kender sjældent dagens fulde program. Vi lægger derfor også vægt på at hjælpe hinanden - i kontoret og på tværs.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2024. 

Aflønning i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Jægergården, Værkmestergade 15B, Aarhus C
  

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Jesper Bork på telefon 29 20 38 90


Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. CV og karakterudskrift skal vedlægges ansøgningen. 
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 4. december 2023 kl. 12.00
 
Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 50. 


Om os
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) understøtter vi det gode liv for borgerne. Det gør vi gennem social- og beskæftigelsesfaglige indsatser, der ruster borgerne til at mestre deres eget liv og skabe sig en aktiv tilværelse på egne præmisser. MSB er en enhedsforvaltning med seks driftsområder, der er organiseret efter målgrupper – børn, unge og voksne - men hvor vi samarbejder på tværs.

Driftsområderne understøttes af fire stabe i forhold til økonomi, digitalisering, faglig rådgivning og udvikling, personalejura, arbejdsmiljø, organisations- og ledelsesudvikling, kommunikation og ledelsesbetjening mv. Fagligt Sekretariat er den ene af de fire stabe.  

Sociale Forhold og Beskæftigelse er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere samt udsatte børn og unge. Sociale Forhold og Beskæftigelse er også ansvarlig for tilbud til ledige og borgere, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.

Få overblik over driftsområderne i Sociale Forhold og Beskæftigelse her.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

04-12-2023 12:00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938581

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet