BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kantinen på Campus Aarhus C, VIA University College søger en engageret og fysisk stærk medarbejder til en nyoprettet stilling som opvasker og kassebetjener. Stillingen er på 35 timer ugentligt.
Du skal som vores nye medarbejder have et godt overblik, kunne tage ansvar samt fungere godt i fællesskabet. Derudover skal du sætte en ære i, at det vigtigste sted i køkkenet er i orden – nemlig opvasken. Overblikket er også vigtigt ved kassebetjeningen, hvor du skal være med at lukke afdelingen ned sidst på dagen.
På VIA University College har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og at sætte vores studerende i centrum. De studerende skal føle sig velkomne og inddrages i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog med de studerende rundt om buffeten i kantinen, og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid, vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.
Kantinen på Campus Aarhus C laver mad til studerende på ni uddannelser, gæster og personale; i alt ca. 6.000 studerende og ca. 500 medarbejdere.
I kantinen er vi 16 medarbejdere med forskellig baggrund.
Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i bæredygtighed og brug af friske, delvis økologiske råvarer. Vi skal skabe god stemning omkring maden, og vi vil gerne overraske vores kunder samtidig med, at vi lever op til de officielle anbefalinger på området. Vi arbejder målrettet for en mere bæredygtig kantinedrift, og vi har det økologiske spisemærke i sølv.
Kantinen har til tider arrangementer uden for normal åbningstid, hvorfor der lejlighedsvis kan være weekend- eller aftenarbejde i turnusordning. Til gengæld er der mulighed for lange ferier i de stille perioder.
DINE OPGAVER
Dine primære opgaver ligger i opvasken og ved kasseområdet. Dagligt er der store mængder opvask, som skal vaskes, tørres og sættes på plads. Derudover skal opvaskerummet og inventaret holdes ryddeligt og rent.
Arbejdstiden er mandag-fredag fra kl. 9.00 – 16.00.
Ved særlige lejligheder forventes det, at du også kan gå til hånde i kantinens øvrige afdelinger.
Du skal være med til at holde fokus på kantinens visioner og dermed være med til at sikre kvalitet gennem god service og imødekommenhed over for vores kunder.
DINE KOMPETENCER
- Du er både fysisk og psykisk robust.
- Du har god ordenssans og et godt overblik.
- Du har gerne erfaring med opvask fra lignende stilling.
- Du er serviceminded og villig til at yde god service overfor vores kunder.
- Du er en teamplayer og medvirker aktivt og bevidst til et godt arbejdsmiljø.
- Du har nemt til smil og er god til at kommunikere.
VI TILBYDER
- En spændende kantine og arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange unge studerende, medarbejdere og deltagere på efter- og videreuddannelser.
- Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag.
- Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier.
- Gode funktionelle rammer, såvel køkken som kantinefaciliteter.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pension.
Stillingen er på 35 timer ugentligt.
Ansættelsessted er Ceresbyen 24, Aarhus C.
ER DU INTERESSERET?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Jacob Sørensen, jabs@via.dk, telefonnr. 87553030.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 11. oktober 2024.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024 eller snarest muligt.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
VIA University College, Ceresbyen, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6119851