Er du erfaren pædagogmedhjælper - og brænder du for 0-3 års området? Så er det dig, vi mangler.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vuggestuen Ankersgade søger en erfaren medhjælper til en fast stilling.

Vuggestuen Ankersgade har til huse på Frederiksbjerg, og vi er en vuggestue med 3 aldersintegrerede grupper med 13 børn i hver.

Vores vuggestueliv drejer sig om at skabe en tryg hverdag for alle vores børn, så de får den bedst mulige base for trivsel og læring, mens de er i vuggestue. Så vidt muligt deler vi børnene op i mindre grupper, hvor vi arbejder med sprog, relationer, legekompetencer, motorik og selvhjulpenhed. I vuggestuen holder vi af at synge, lege, lave sjov, bruge kroppen og være ude på legepladsen i al slags vejr. 

Vi har en anerkendende tilgang til børnene, og med udgangspunkt i Den upåagtede Faglighed og Øget Frivsel for Alle, arbejder vi på at udfordre og støtte det enkelte barn, der hvor det er udviklingsmæssigt, og samtidig skabe gode læringsmiljøer for alle børn gennem hele dagen. Vi er ambitiøse og gør os umage for at skabe det bedste børneliv.

Send en ansøgning og fortæl lidt om dig selv, og så glæder vi os til at møde dig til en personlig samtale. 

Vi søger en medhjælper til en fast stilling i vuggestuen. Stillingen er på 30 timer. 

Din profil:
Vi ønsker at vores ny kollega:

  • Er nysgerrig og reflekterende
  • Er erfaren og fagligt dygtig og brænder for vores målgruppe som er 0-3 år. 
  • Er klar til at indgå i husets fællesskab på tværs af vuggestuen.
  • Er god til at kommunikere – også i forhold til dagens daglige gøremål.
  • Er tydelig og sikker på sin rolle i forældresamarbejdet
  • Er god til at holde hovedet koldt og skabe overblik.
  • Kan arbejde struktureret og målrettet med udgangspunkt i børnegruppen.
  • Har humor og et godt humør.

     

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag med masser af muligheder, udfordringer og gejst. Vi har fokus på kerneopgaven, de gode læringsmiljøer og fællesskaber – alt sammen i et tæt kollegialt samarbejde

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen er en fast stilling på 30 timer. Ansættelsen er i dagtilbuddet, hvilket betyder, at stillingen ikke nødvendigvis er knyttet til Vuggestuen Ankersgade permanent.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Mette Teglberg Madsen på mail mtme@aarhus.dk eller telefonnummer 24592671. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  15. december 2023.
 
Om os
Vuggestuen Ankersgade er en del af Langenæs dagtilbud, som består af 10 afdelinger: fire 0-6 års afdelinger og fire vuggestueafdelinger i det centrale Aarhus samt en naturbørnehave beliggende i Mariendal syd for Aarhus. 
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Ankersgade 19, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949037

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet