Er du INCUBAs nye Bygnings- og driftschef?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du drive bygninger i landets måske mest innovative og moderne science park både smart, økonomisk og bæredygtigt? Har du den nødvendige viden og ambitioner til at tage de beslutninger, der fremtidssikrer vores bygninger og skaber de bedste rammer for fremtidens teknologiske virksomheder? Så er du måske den person, vi søger. 

 INCUBA driver og udvikler flerbrugerhuse for innovative virksomheder på snart ca. 50.000 kvm. Det er vores klare ambition at være på forkant med bygningsvedligehold, automatisering og digitalisering i vores bygninger og drift af shared services. Derfor søger vi nu en dygtig leder med stor teknisk indsigt og erfaring indenfor facility management samt IT, automation og smart building infrastructure. Du får afgørende indflydelse på den tekniske indretning og udvikling af vores faciliteter og den fortsatte digitalisering. Derudover bliver du projektleder på den tekniske færdiggørelse af vores 22.000 kvm. store udvidelse på Katrinebjerg, INCUBA Next, og idriftsættelse af tilbygningen. Med reference til Director of Real Estate, Lettings & Facilities får du den daglige ledelse af vores tekniske team og tager de afgørende beslutninger, der sikrer kvalitet, økonomi, bæredygtighed og kundetilfredshed. 

 Om jobbet  

Du får en alsidig hverdag, hvor nogle af de store opgaver bliver: 

  • At være projektleder på den tekniske færdiggørelse af INCUBA Next og idriftsættelse af bygningen. 
  • At føre INCUBAs bygningsmasse frem til højeste standard inden for smart building og bæredygtighed. 
  • At sikre implementering af den rette IT- og bygningsinfrastruktur og sammen med dit team sikre gnidningsfri integration af de nye systemer.  
  • At sikre god teknisk understøttelse af vores full-service kontorhotel, så vi altid leverer excellent service. 
  • At sikre smidige, effektive og økonomisk optimerede processer i forbindelse med ind- og udflytninger samt ombygninger. 

 Du får daglig ledelse af fire dygtige og dedikerede teknikere, og får det overordnede samarbejde med relevante underleverandører og et anseeligt drifts- og vedligeholdelsesbudget.  

Din profil 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. som maskinmester. 
  • Har relevant bygningsfaglig viden, erfaring med automation og evnen til at analysere og forstå komplekse tekniske systemer. 
  • Har ledelseserfaring og har bevist, at du kan bedrive nærværende ledelse med blik for den enkelte. 
  • Har erfaring med store byggeprojekter og kendskab til rammerne hvad angår processer, tids- og økonomistyring, samspil med rådgivere, IKT, DGNB mv. 
  • Er en god, omkostnings- og kvalitetsbevidst indkøber. 
  • Er analytisk og systematisk. 
  • Formulerer dig præcist mundtligt og i skriftlige oplæg. 

 Derfor skal du vælge os 

Vi tilbyder et afvekslende lederjob, hvor to dage sjældent er ens og med stor frihed til at gøre en forskel og sætte dit tydelig præg. Du bliver en del af en uformel organisation med ambitioner og højt til loftet, men som stadig har blik for det enkelte menneske og sætter arbejdstrivsel højt. 

 Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2023 eller snarest muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer.  

 Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved telefonisk henvendelse til Director of Real Estate, Lettings & Facilities, Claus Svane, direkte tlf. 2811 1528. 

 Ansøgning 

Ansøg via ansøgningslinket nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.  

 Jobsamtalerne afvikles løbende og stillingen kan søges så længe opslaget er aktivt. 

 Om INCUBA: 

INCUBA a/s giver entreprenante virksomheder de ideelle vækstbetingelser gennem faciliteter, netværk, sparring og kontakter til erhvervsliv og forskning inden for IT, cleantech og life science. INCUBA ligger centralt placeret i Aarhus på Navitas, Katrinebjerg og i Skejby tæt på Aarhus Universitet og en vifte af netværks-, kapital- og rådgivningsaktører. I øjeblikket huser vi ca. 180 innovative virksomheder og har en årlig omsætning på 73 mio. kr., en balance på +1 mia. kr. og en egenkapital på knap 573 mio. kr. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

INCUBA A/S, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://KM2JOB-v2.career.emply.com/ad/er-du-incubas-nye-bygnings-og-driftschef/n155p7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861664

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet