BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en passioneret og resultatorienteret marketingchef med ekspertise inden for lead generering og kampagneudvikling. Som marketingchef vil du være ansvarlig for at skabe, implementere og eksekvere effektive strategier, der øger Finobos synlighed og genererer kvalificerede leads til vores rådgivere.
Tiltrædelse: 1. februar 2024
Arbejdssted: H. N. Clausens Gade 11, st., 8000 Aarhus C
Din hverdag vil omfatte:
Leadgenerering:
- Identificere og målrette marketinginitiativer til potentielle kunder gennem forskellige kanaler
- Udvikle og implementere lead genereringsstrategier for at øge antallet af kvalificerede leads
- Overvåge og analysere performance for at optimere lead genereringsaktiviteter løbende
Kampagneudvikling:
- Planlægge, udføre og evaluere marketingkampagner for at øge brandbevidsthed og generere salgsklar trafik
- Samarbejde med kreativt team og andre interessenter for at udvikle engagerende kampagnemateriale
- Analysere kampagneresultater for at forstå effektivitet og identificere områder til forbedring
Samarbejde og kommunikation
- Arbejde tæt sammen med kundecenteret for at sikre, at marketingaktiviteter understøtter kunderejsen
- Kommunikere klart og effektivt med interne teams og eksterne partnere for at sikre en effektiv og strømlinet tilgang til Finobos marketingsstrategier
Analyse og rapportering
- Indsamle og analysere data for at evaluere effektiviteten af marketinginitiativer
- Forberede regelmæssige rapporter om KPI’er og give anbefalinger til optimering
Om Finobo og teamet:
Vi kæmper for, at helt almindelige danskere opnår mere økonomisk frihed til det, der er vigtigt for dem. Vi tror på, at det opnås gennem finansiel rådgivning, der udelukkende varetager kundens interesser og som er åben for hele bankmarkedets muligheder. Derfor er Finobo 100% uvildig. Og vores uvildighed har effekt. Lige nu sikrer vi i gennemsnit vores kunder ca. 50.000 kr. ekstra i deres rådighedsbeløb bare i det første år efter vores rådgivning. Dét er en mærkbar forskel for vores kunder, og det budskab vil du spille en vigtig rolle i at formidle.
Som Finobos marketingchef bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt team i Aarhus. Vi har derudover også afdelinger i Vejle og Odense. Vi har et positivt mindset, masser af gå-på mod, og vi stræber efter at inspirere og motivere hinanden til endnu bedre resultater. Vores afdelinger er en blanding af forskellige aldre, hvor energi og fælles motivation er høj, og vi bruger gerne tid sammen på kryds og tværs til sociale arrangementer udenfor arbejdspladsen.
Hvad tilbyder vi dig?
- Masser af ansvar og ejerskab
- Sociale arrangementer
- Lækker frokostordning
- Energisk og åbent arbejdsmiljø
- Attraktiv løn
Uanset hvilken funktion man har hos Finobo, så er vi alle fokuserede på at styrke hinandens kompetencer og vores produkt, så vi sammen kan sikre, at endnu flere boligejere opnår de bedst mulige vilkår og besparelser i deres privatøkonomi.
Hvad gør dig til et godt match?
- Minimum 3 års erfaring inden for marketing med fokus på lead generering og kampagneudvikling
- Stærke analytiske evner og evnen til at omsætte data og handlingsplaner
- Erfaring med brug af digitale marketingværktøjer og platforme
- Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner
- Proaktiv og selvstændig tilgang til arbejdet
Hvis du er passioneret for at skabe resultater gennem effektive marketingstrategier, og har du erfaring med at lede lead genereringsindsatser samt agere operativt, så er du muligvis vores nye marketingchef.
Har det tændt en ild i dig?
Lyder stillingen som noget for dig, kan du søge stillingen via linket. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Brendholdt på telefonnummer 20 45 45 77.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Finobo Group ApS, H. N. Clausens Gade, 11, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960532