Vi søger en driftsinspektør til Nat-Tech Bygningsservice, Aarhus Universitet med erfaring som leder og med en baggrund som håndværker, tekniker, installatør eller tilsvarende. Driftsinspektøren har direkte reference til driftschefen ved Bygningsservice.
Jobbeskrivelse
Som driftsinspektør får du ansvaret for ledelsen af et mindre driftsteam, drift af de tekniske installationer og anden infrastruktur i et bygningsafsnit ved Nat-Tech.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Den daglige personaleledelse af et mindre team af Management (FM) medarbejdere
- Ansvar for den daglige drift af bygninger i et område ved fakulteterne Natural Science and Technical Science
- Organisere og prioritere daglige arbejdsopgaver i teamet
- Deltage i opgaveløsningen og udføre FM opgaver i nødvendigt omfang
- Ledelse og afvikling af mindre renoverings- og ombygningsopgaver
- Deltage i koordineringen af større renoveringsopgaver
- Optimering af de tekniske anlæg
- Ansvar for det daglige samarbejde og kontakt med brugere i bygningsmassen
- Udarbejde beskrivelser og manualer for de tekniske anlæg til brugere og dine kollegaer
- I samarbejde med brugerne og driftspersonalet sikre energieffektive anlæg og bygninger
- Deltage i ledelsen af Nat-Tech Bygningsservice
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring og rutine i ledelse af teknikere, suppleret med relevant uddannelse
- Har erfaring med projektledelse og at arbejde i matrix organisation med mange interessenter
- Har veludviklede kommunikationsevner, er kompromissøgende og en dygtig forhandler - der skal kommunikeres med en bred vifte af interessenter - studerende, medarbejdere, ledere, leverandører af services etc.
- Er selvstændig, initiativrig og meget engageret i dit arbejde
- Har grundigt kendskab til ejendomsdrift og vedligeholdelse og kan arbejde i BMS (eksempelvis Dalux FM)
- Kan arbejde med CTS, brand- og sikringssystemer (ABA, AIA, ADK etc.) og IT generelt, herunder praktisk erfaring med styring og regulering af større tekniske anlæg
- Har stor interesse for bygningsdrift, byggeri, energibesparelse og optimering af bygningsteknik
- Er fleksibel og har en bruger- og serviceminded indstilling.
Personlige kompetencer:
- Du er en positiv ildsjæl, der arbejder motiveret og dedikeret
- Du arbejder proaktivt, kan holde fokus og ser muligheder frem for begrænsninger
- Du evner at få afsluttet projekter ordentligt
- Du er videndelende og evner at spille dit hold gode
- Du arbejder teamorienteret samtidig med, at du også tager et personligt ansvar
- Du er struktureret og forstår at prioritere dine opgaver i henhold til opstillede servicemål
Organisationen som du skal indgå i:
Nat-Tech Bygningsservice tager sig af en bygningsmasse bestående af ca. 330.000 br. kvadratmeter forsknings- og uddannelsesbygninger med nogle af landets mest avancerede laboratorier, eksperimentelle anlæg og forskningsfaciliteter.
Bygningerne omfatter kontor og undervisningsfaciliteter, laboratorier, faciliteter med tungt eksperimentelt udstyr som acceleratorer, NMR, laseroptik, dyrestalde, væksthuse og mindre industrielle anlæg.
De tekniske anlæg omfatter store varme- og ventilationsanlæg, køleanlæg, renrum og diverse former for gas og vandbehandlingsanlæg. Fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences ved Aarhus Universitet er uddannelsesinstitutioner med ca. 3.500 ansatte og 7.000 studerende. NT Bygningsservice varetager drift og vedligehold af disse bygninger og omfatter samlet ca. 180 personer fordelt på 6 driftsområder.Ansættelsesvilkår
Tjenestestedet vil være i Aarhus C
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Driftschef for Bygningsservice Claus Jørgensen tlf. 23 39 73 15, CLJ@AU.DK
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6116916