Erfaren socialrådgiver søges til tværfagligt arbejde i Børnehus Midt, Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi oplever aktuelt en stor stigning i sagstal i Børnehus Midt og har i den forbindelse fået mulighed for at opnormere. Vi søger derfor en erfaren socialrådgiver til en fast stilling i vores afdeling i Aarhus, med opstart pr. 1. januar 2025.

 

Børnehus Midt

Børnehus Midt er en del af regeringens overgrebspakke, som trådte i kraft oktober 2013. Børnehusets opgave er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn/unge i alderen 0-17 år.

Børnehuset arbejder i de sager, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sundhedssektoren, og hvor kommunen har truffet afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. barnets lov § 20. Målet med indsatsen er, at barnet/den unge modtager den rette støtte og hjælp i forløbet efter overgrebet eller mistanken herom.

Børnehus Midt er forankret i Børnecentret, Aarhus Kommune, og servicerer 19 kommuner i Region Midtjylland med udredning af børn/unge, krisestøtte til barnet og dets nære omsorgspersoner, sagskoordinering og konsulentbistand. Børnehuset har en afdeling i Aarhus og en afdeling i Herning. Børnehus Midt er endvidere et af fem regionale børnehuse, med tætte samarbejdsrelationer på tværs af de fem huse samt med Social- og Boligstyrelsen.

Du kan læse mere om Børnehus Midt på https://www.boernehus-midt.dk/

Du kan læse mere om børnehusenes faglige indsatser på https://www.boernehuse.dk/om-boernehusene/faglige-tilgange/ 

 

Som socialrådgiver i børnehuset er dine opgaver primært

  • at koordinere den tværsektorielle indsats i sagerne, herunder at facilitere og deltage i sagssamrådsmøder med børnehusets øvrige samarbejdspartnere
  • at yde konsultativ bistand i form af rådgivning og vejledning i sager om vold og overgreb til kommunernes myndighedsrådgiver samt til børnehusets øvrige samarbejdspartnere
  • at deltage ved politiets videoafhøring af børn
  • at gennemføre korterevarende kriseinterventionsforløb med børn, unge og deres nære omsorgspersoner, sammen med din teammakker
  • at bidrage til udredning af barnet/den unges videre støttebehov i tæt samarbejde med din psykologfaglige teammakker (både i de udredende sessioner samt ved udarbejdelse af det afsluttende notat for udredningen)
  • at bidrage til at sikre en god dialog med alle regionens kommuner samt børnehusets øvrige samarbejdspartnere
  • at indgå i fagligt udviklingsarbejde for at sikre en højt specialiseret faglighed i børnehuset

 

Hovedparten af arbejdet foregår i tæt teamsamarbejde med dine kolleger. Det er derfor altafgørende, at du er samarbejdsorienteret, omgængelig og nyder tæt tværfagligt samarbejde.

 

Vi kan tilbyde:

En grundig oplæring og et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt, som løbende udvikler sig. Vi tilbyder opkvalificering og har kontinuerligt fokus på videreuddannelse inden for området, herunder også supervision. Vi tilbyder desuden en arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen om opgaven – og hvor det er den fælles tværfaglige indsats, som gør forskellen. Endelig er vi et hus, hvor humor og kollegialt sammenhold værdsættes og prioriteres.

 

Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver, gerne med relevant efteruddannelse, og derudover lægger vi som ansættelsesudvalg positiv vægt på:

  • at du har solidt kendskab til lovgivningen på området
  • at du har praksiserfaring fra myndighedsområdet
  • at du er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt til alle dem, som kommer i børnehuset, herunder børn, unge, omsorgsgivere og samarbejdspartnere
  • at du har viden om – og gerne praksiserfaring – fra området med udsatte børn og familier
  • at du har erfaring med og kan håndtere børn, unge og familier, som er kriseramte
  • at du har lyst til at arbejde tværfagligt og trives med at yde rådgivning og vejledning
  • at du arbejder struktureret og har lyst til at koordinere sager på tværs af sektorer
  • at du har lyst til at indgå i og løse opgaver i et tæt makkerskab
  • at du er udviklingsorienteret med lyst til at opbygge en højt specialiseret tværfaglig enhed
  • at du er indstillet på at tage ansvar, både fagligt, organisatorisk og socialt
  • at du både udviser og bidrager til en kultur præget af tillid og psykologisk tryghed – for vi har alle et mål om, at Børnehus Midt skal være en fremragende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
  • at du kan lide at arbejde i et højt tempo i en uforudsigelig hverdag, hvor fleksibilitet, humor og kollegialitet er omdrejningspunktet

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart pr. 1. januar 2025. Ansættelsesstedet er i Aarhus.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Janus Nørskov Krøjgård på telefon 2440 8648/ janok@aarhus.dk eller ved henvendelse til psykologfaglig koordinator Lene Lomholt på telefon 4187 3172 / lenlo@aarhus.dk

 

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: torsdag d. 21. november 2024 klokken 23:59.

Vi udvælger og indkalder kandidater til samtale fredag d. 22. november og forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 27. november i Børnehus Midt, Aarhusafdelingen.

 



  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

21-11-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Marselis Boulevard 179, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139222

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet