Erfaren strategi- og proceskonsulent søges til Analyse og Politik, Universitetsledelsens Stab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du drive en strategiproces fra start til slut? Er du en stærk projektleder med sans for at udvikle involverende processer? Og trives du med at understøtte topledelse? Så har du her en mulighed for at arbejde tæt på Aarhus Universitets (AU) øverste ledelse. Vi søger nemlig en ny kollega til kontoret Analyse og Politik, som vil være med til at løfte vores strategiske arbejde og ledelsesbetjening.

Hvis du begejstres af strategiarbejde…

Aarhus Universitet står for at skulle udarbejde sin næste strategi, og du får et stort ansvar for at drive processen. Derfor lægger vi vægt på, at du har erfaring med at tilrettelægge og få en strategiproces helt i mål. Du kommer bl.a. til at udvikle, involvere, koordinere og være skrivende på strategien – i tæt samarbejde med mange interessenter. For at lykkes, skal du derfor være god til at samarbejde på tværs i organisationen. Der vil i strategiprocessen være perioder, hvor der er behov for, at du kan arbejde meget fleksibelt.

Derudover skal du hjælpe os med at indfri vores ambitiøse klimamål, som beskrevet i vores klimastrategi. Her skal du igangsætte og drive strategiske udviklingsprojekter samt sikre fremdrift i vores indsatser og aktiviteter.

Endelig skal du arbejde med ledelsesbetjening i bred forstand. Du skal bl.a. forberede rektoratets deltagelse i møder, lave præsentationer, sekretariatsbetjene mødefora og udarbejde beslutningsgrundlag til universitetsledelsen.

I takt med at vi lærer hinanden bedre at kende, vil din opgaveportefølje udvikle sig, og afhængigt af kompetencer og interesser kan en bred vifte af arbejds- og ansvarsområder komme i spil.

Opgaver

  • Projektleder på AU’s kommende strategi 2030
  • Med i teamet om strategiske handleplaner
  • Drivkraft i strategiske projekter på klimaområdet
  • Ledelsesbetjening. fx mødeforberedelse og præsentationer og afrapporteringer


Vi leder efter en kollega, der

  • Har en relevant akademisk uddannelse, mindst 3-5 års erhvervserfaring, og erfaring med at drive strategiprocesser i en stor, politisk drevet organisation
  • Har dokumenteret erfaring med projektledelse og er en stærk afslutter
  • Har solide procesfærdigheder og samarbejder smidigt på organisationens mange niveauer
  • Skriver virkelig godt og kan formidle sagens kerne præcist
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med uddannelses- og forskningsområdet.

Vi tilbyder

  • En stilling i udvikling, hvor samarbejde om meningsfyldte og udfordrende opgaver fylder hverdagen
  • En arbejdsplads, præget af et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og en god omgangstone
  • Afhængigt af erfaring indplaceres du som fuldmægtig eller specialkonsulent


Om os

Analyse og Politik er en del af Universitetsledelsens Stab, og vores vigtigste opgave er at understøtte bestyrelsen og universitetsledelsen for dermed at bidrage til at realisere universitetets målsætninger. Det gør vi i et tæt samarbejde med fakulteter, vicedirektørområder og eksterne interessenter.

Vi er i alt 11 kollegaer og to studentermedhjælpere på kontoret. Nogle har arbejdet på universitetet i mange år - andre er relativt nye. Vi vægter kollegaskabet højt, som hos os betyder, at vi hjælper hinanden med at forstå og løse de svære opgaver, vi har tillid til hinanden, sparrer ofte og uformelt, og der er faglig respekt for det, vi hver især kan. Samtidig skaber vi plads til det sociale.

Vores opgaver

Vores spændvidde er bred. Vi er hjemsted for AU’s strategier, vi driver strategiske projekter på tværs af universitetet, laver analyser og ledelsesinformation, understøtter beslutningsprocesser, sekretariatsbetjener mødefora og varetager universitetets politiske interesser.

Ansættelsesvilkår og yderligere oplysninger

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Stillingen er på fuld tid og er en fast stilling.

Arbejdsstedet er Universitetsledelsens Stab, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C. Se
https://medarbejdere.au.dk/administration/administration/universitetsledelsens-stab/
Stillingen er forankret i Analyse og Politik, som er en del af Universitetsledelsens stab. Du refererer til funktionschefen for Analyse og Politik.

Deadline for ansøgningen er 26. november 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 5. og 6. december 2023. Ansøgere skal være indstillet på at løse en case.

Faglig kontaktperson: funktionschef Na Ree Sørensen, nrs@au.dk, +45 2335 7280

Forventet tiltrædelsesdato: 01-02-2024

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932731

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet