Erfaren tekniker søges til spændende job med vedligehold og energieffektivitet hos Aarhus Universitet, Faculty of Health.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til Bygningsservice ved Aarhus Universitet, Faculty of Health søges en erfaren tekniker, eventuelt med baggrund som elektriker, servicetekniker eller lignende uddannelse, til bygningsdriften med direkte reference til afdelingens driftschef. Arbejdssted i Aarhus og tiltrædelse pr. 1. oktober 2024. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Du træder ind i en organisation som varetager drift og vedligehold af bygningsmassen ved Health Bygningsservice. Enheden løser en lang række praktiske og tekniske opgaver for forsknings- og uddannelsesenhederne ved universitetet, som groft kan grupperes under begrebet Facility management. Du får et job med spændende og afvekslende arbejdsopgaver og store muligheder for at præge din hverdag og personlige udvikling.

Health Bygningsservice består af et stærkt team af teknikere, samt en tværgående stab bestående af projektledere, energi- og teknikleder, og administrative medarbejdere.
Bygningerne omfatter kontor- og undervisningsfaciliteter, laboratorier, klinikker, dyrestalde og mindre industrielle anlæg. De tekniske anlæg omfatter store varme- og ventilationsanlæg, køleanlæg og diverse former for gas- og vandbehandlingsanlæg osv.

Dine arbejdsopgaver

  • Daglig drift og vedligehold af anlæg og bygninger.
  • Overvågning af systemer via CTS
  • Fejlfinding på div. tekniske anlæg.
  • Bidrage til forbedring af driften på den tekniske infrastruktur – behandlet vand, trykluft, køl, vakuum etc.
  • Bidrage til energieffektivitet og effektiv udnyttelse af tekniske installationer.
  • Diverse forefaldende serviceopgaver.


Din person og kompetencer

Vores organisation har en indarbejdet en kultur omkring – socialt sammenhold, højt serviceniveau, altid positiv tilgang til opgaverne overfor institutterne, samt en høj grad af personlig frihed i dagligdagen.
Vi har et åbent arbejdsmiljø med vægt på ansvarlighed, engagement og plads til den enkelte. Alt dette er høj prioritet for os og som vi vil understøtte og fastholde.
Det er derfor vigtigt for os at du er den helt rette person i stillingen til at indgå i og understøtte dette.

Vi lægger vægt på at du:
  • har interesse for bygningsdrift, byggeri, energibesparelse og optimering af bygningsteknik og procesanlæg
  • har viden om bygnings- og anlægsdrift og herunder udnyttelse af CTS anlæg
  • har praktisk erfaring fejlfinding/diagnose af div. procesanlæg
  • har praktisk erfaring med eller lyst at arbejde med drift af tekniske anlæg
  • har selvstændighed, drive og evne til at få afsluttet opgaver
  • er initiativrig og engagement i dit arbejde
  • har gode IT færdigheder
  • evner at arbejde selvstændigt med opgaverne, er grundig og vedholdende i et dynamisk miljø
  • er fleksibel og har en bruger- og serviceminded indstilling
  • er struktureret og kan kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • taler og skriver engelsk
  • evner til at begå sig i en serviceorganisation
  • god fysik.
  • kørekort og ren straffeattest
Aarhus Universitet, Faculty of Health er en uddannelsesinstitution med ca. 1.400 ansatte og 4.500 studerende. Fakultetet råder over ca. 93.000 kvadratmeter forsknings- og uddannelsesbygninger med nogle af landets mest avancerede laboratorier, eksperimentelle anlæg og forskningsfaciliteter. Bygningsservice ved Health varetager drift, vedligehold og rengøring af bygningerne og omfatter samlet 63 personer.

Arbejdssted er Aarhus Universitet, Høegh Guldbergs Gade 10, 8000 Aarhus C

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Michael Thyrri Ammitzbøll på telefon 21551283 eller via e-mail thyrri@au.dk.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069676

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet