BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den selvejende institution Stefanshjemmet søger pr. 1/12 2024 en ergoterapeut til afdelingen Strandvejen 1. Arbejdstiden er ca. 32 timer i gennemsnit pr. uge.
Som ansat på Stefanshjemmet er det vigtigt for os, at du er fagligt stolt, engageret og har hjertet på rette sted og et menneskesyn der stemmer overens med Stefanshjemmets værdier. Dagligdagen byder på mange spændende faglige udfordringer og etiske dilemmaer.
Stefanshjemmet er et bo- og beskæftigelsestilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller svære fysiske handicap.
På Stefanshjemmet er der en boligforening med 44 boliger og et aktivitets- og samværstilbud med i alt 60 pladser.
På Strandvejen 1. er der 12 beboere med forskellige udfordringer, primært med en erhvervet hjerneskade. Medarbejderne har en baggrund som ergoterapeut, SOSU-assistent, SOSU-hjælper, pædagoger og omsorgsmedarbejdere til at varetage pleje, omsorg, bostøtte og aktivitet for beboerne efter serviceloven.
På Stefanshjemmet værner vi om det tværfaglige miljø og har omkring 150 ansatte.
Arbejdet på afdelingerne tager udgangspunkt i beboernes behov og muligheder og vi samles af vores neuropædagogiske tilgang, en ressourceorienteret tilgang med KRAP som ramme samt værdier og etik.
Alle medarbejdere indgår i arbejdet med plejeopgaver, bostøtte og aktiviteter for beboerne og byder ind i de fælles opgaver med hver deres faglighed. Vi søger en dedikeret ergoterapeut, der har lyst til at indgå i plejen og omsorgen for beboerne og i tilrettelæggelsen af denne. Vi ønsker os en udvikling af afdelingen såvel monofagligt som tværfagligt, så de enkeltes kompetencer og viden kommer i spil. Vi ønsker på afdelingen bl.a. at gøre brug af ergoterapeutens viden om kroppens funktion og aktiviteter i samværet med beboerne, såvel som viden om hjælpemidler og forflytninger.
Vi har i afdelingen planer om at give plads til at sætte ergoterapeutens kompetencer mere i spil og vil gerne indgå i dialog med dig om det.
Vi søger en ergoterapeut, der:
- er fagligt velfunderet og brænder for sit fag
- Har blik for at anvende sin faglighed ind i en hverdag for beboerne, hvor ord som hverdagsrehabilitering, motivation og meningsfuld aktivitet vinder genklang
- Har viden om eller vil sætte sig ind i anvendelse af hjælpemidler og forflytninger
- ser værdien i dokumentation og deling af viden i en tværfaglig kontekst
- evner at tage sig tid til nærvær med beboerne og påskønner livshistorierne
- er engageret og god til at se muligheder
- er, opsøgende og initiativrig
Hvis du bliver ansat hos os, vil der blive udarbejdet et introduktionsprogram for dig som en del af din oplæring i huset.
Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter med arbejde i gennemsnit hver 3. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne om ny løn efter overenskomst med Ergoterapeutforeningen.
Stefanshjemmet har driftsoverenskomst med Aarhus Kommune.
Ved yderligere spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Mille Hammershøj på tlf.: 61 92 35 47 eller på mail: mih@aarhus.dk
Du kan indhente mere viden om Stefanshjemmet på vores hjemmeside: www.stefanshjemmet.dk
Ansøgningsfristen er fredag d. 18.10 2024 kl. 8.00
Vi forventer at holde samtaler i uge 44
Ansøgningen skal sendes pr. mail til stefanshjemmet@aarhus.dk mærket ergoterapeut på Strandvejen 1.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
STEFANSHJEMMET, Carl Nielsens Vej, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123814