AppsCaféen er et gratis tilbud til alle borgere i Aarhus Kommune, der har brug for hjælp til at komme i gang med at bruge deres smartphone eller tablet. Besøg DokkX-mødelokalet på DOKK1 hver onsdag og torsdag for individuel hjælp og vejledning.
Hjælp til stort og småt
To gange om ugen står vi klar til at hjælpe dig med, hvad end du måtte have af problemer eller spørgsmål til din smartphone eller tablet. Vi tilbyder individuel hjælp og tager altid udgangspunkt i dine ønsker og behov, så vi sammen kan finde den bedste løsning.
Du kan for eksempel få hjælp til at finde vej i Google Maps, låne E-bøger og lydbøger i eReolen, grundlæggende smartphone- og tabletindstillinger, eller opsætning af konkrete apps som e-Boks, MitID, netbank eller Facebook.
Hvem kan deltage?
AppsCaféen er for alle borgere i Aarhus Kommune og deres pårørende. Det kræver ingen tilmelding at være med - du dukker bare op. Husk at medbringe din mobil eller tablet og det problem, du gerne vil have hjælp til.
Praktisk information
Dato: Onsdag 2. oktober 2024
Tid: Kl. 10.00-12.00
Sted: DokkX, Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, niveau 2.2, 8000 Aarhus C
Entré: Gratis
Arrangør: Alle
Kontakt: Har du spørgsmål? Ring til DokkX på: 51 57 68 62
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Få hjælp til din smartphone eller tablet i AppsCaféen på DokkX
Kilde: Kultunaut