BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nat-Tech Bygningsservice ved Aarhus Universitet søger en Facility medarbejder. Stillingen indebærer arbejdet som ejendomsservicetekniker og håndværker med betydelig erfaring inden for bygningsdrift. Dine primære ansvarsområder vil omfatte traditionelle drifts- og vedligeholdelsesopgaver i vores lokaler på Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Århus C.
Ugentlig arbejdstid
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er mandag til fredag, mødetid i tidsrummet 7.30 til 17.00.
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver omfatter bl.a. den daglige drift og vedligehold af bygninger og inventar i samarbejde med driftsområdets øvrige medarbejdere. Styring og vedligeholdelse af områdets tekniske installationer via CTS-drift samt optimering af de tekniske anlæg, VVS-installation, el, ventilation, brand, sikring, køl og gasanlæg. Forefaldende driftsopgaver herunder fejlfinding, kortlægning og beskrivelse af opgaveløsninger jf. universitetets standarder. Der vil desuden også være udskiftning af og tilsyn med belysning, opsætning og flytning af inventar, affaldshåndtering etc.
Kvalifikationer
Vi ønsker en medarbejder der:
- har kompetencer inden for bygningsservice/teknik eller interesse for området drift - herunder byggetekniske styringer og installationer
- har interesse for at tillære sig nye IT-systemer, herunder Dalux.
- har en forståelse for og indsigt i CTS-systemer
- kan arbejde i MS Office pakken på brugerniveau og bruger IT i hverdagen
- kender til ADK systemer og ABA-anlæg
- har teknisk snilde og ordenssans
- har kørekort B
Personlige kompetencer:
- du er energisk og pligtopfyldende med gode samarbejds- og kommunikationsevner
- du har et stort engagement og kan tage ansvar
- du er udadvendt og serviceminded med flair for god kommunikation med områdets mange forskellige brugere
- du har en god fysik og kan håndtere selvstændige arbejdsopgaver - herunder også forefaldende arbejde
- du er en positiv ildsjæl, der arbejder motiveret og dedikeret
- du kan håndtere en hverdag, hvor opgaverne kommer flere steder fra
- du arbejder teamorienteret samtidig med, at du også tager et personligt ansvar
- du er struktureret og forstår at prioritere dine opgaver i hverdagen
Vi tilbyder:
- løn efter kvalifikationer, en god pensionsordning samt flextidsordning
- en organisation, som bygger på uddelegering og selvstændighed i jobbet. Vi lægger vægt på frihed under ansvar, og at medarbejderne er gode til at indgå i samarbejde med kollegaer og de mange forskellige brugere på universitetet
- en spændende arbejdsplads i stadig forandring, hvor dine ideer kan inspirere og præge udviklingen
- en alsidig dagligdag, hvor dit gode humør og personlige initiativ sammen med os andre resulterer i et godt arbejdsklima
- at blive en del af en stor solid organisation, der er førende på sit felt
Om AU Navitas
Huset Navitas har siden opførslen i 2014 huset Ingeniørstudiet, Maskinmesterskolen og mangfoldige private virksomheder. AU drifter bygningens 74.000 kvadratmeter i samarbejde med husets øvrige ejere.
Navitas er et levende laboratorie, hvor husets brugere og studerende kan bruge viden og data fra den daglige drift til projekter og undervisning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling. Arbejdsstedet er i vores afdeling på Navitas. Driftsområdet hedder Nat-Tech Bygningsservice Aarhus Syd - Navitas.
Vi ønsker stillingen besat pr. 15/02-2024 eller hurtigst muligt derefter.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til driftsinspektør Johannes Nipper på telefon 92433855 eller på jnipper@au.dk
Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online via vores hjemmeside og modtaget senest den 23. januar 2024.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970009