Faglig koordinator til Center for Særlig Jobrettet Indsats – Sanktionsenheden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en Faglig koordinator til en fast stilling på 37 timer ugentligt i Center for Særlig Jobrettet Indsats - Sanktionsenheden. Der ønskes tiltrædelse d. 1. juli 2024 eller snarest derefter. 

Ansættelsessted er på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C. 

Om jobbet:
Stillingen som faglig koordinator er placeret i Sanktionsenheden, der er en del af Center for Særlig Jobrettet Indsats. I centeret varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år.

Sanktionsenheden understøtter kommunens beskæftigelsesindsats på tværs af centre og driftsområder, som by-dækkende enhed - og varetager den tværgående sanktionsopgave for alle kommunens borgere på offentlig forsørgelse.

Kerneopgaven for Sanktionsenheden er at sikre en ensartet, kontinuerlig og målrettet indsats i arbejdet med mange forskellige borgere. Målet er således ikke, at der gennemføres flest mulige sanktioner, men at øge rådigheden ift. de igangsatte beskæftigelsesrettede indsatser. Sanktionsenhedens opgaver er bl.a. at partshøre og træffe afgørelse i henhold til sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik, såfremt en borger udebliver fra samtaler eller tilbud eller, at der i øvrigt kan stilles tvivl ved en borgers rådighed ift. arbejdsmarkedet. 

Arbejdsopgaver: 
Som Faglig koordinator i Sanktionsenheden vil du have en afvekslende og uforudsigelig hverdag med et højt aktivitets- og serviceniveau. Din primære opgave vil være fagligt at understøtte medarbejdere og ledelse i den daglige opgaveløsning. Der er en bred og alsidig vifte af arbejdsopgaver, heriblandt men ikke udtømmende:

  • Ajourføre kolleger og ledelse ift. relevant lovgivning og juridiske spørgsmål, herunder samarbejde med Faglig Service omkring faglige og juridiske spørgsmål samt sikre vidensdeling med afdelingens medarbejdere
  • Understøtte faglige udviklingsforløb i afdelingen, herunder oplæring af nye medarbejdere og undervisning af medarbejdergruppen, individuelle sagssparringer, udarbejdelse af ledelsestilsyn m.m. 
  • Forestå sagsgennemgange, faglig sparring og revurdering af klagesager
  • Sikre samarbejde på tværs af centre og driftsområder gennem et tæt samarbejde med andre faglige koordinatorer og jurister i Faglig Service, herunder deltagelse i samarbejdsmøder samt understøtte samarbejdspartnere til at forstå lovområdet og interne arbejdsgange via oplæg og løbende sparring 
  • Udarbejde datamateriale til ledelsen
  • Varetage uddelegeret kompetence ift. klagesagsbehandling 
  • Vedligeholde og videreudvikle dashboards i Fasit 
  • Indgå i afdelingen med opgaver som jobkonsulent ved behov
  • Sikre implementering af ny lovgivning/lovændringer/principafgørelser samt udvikle, implementere og vedligeholde arbejdsgange

Din profil:
Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller lign. 
  • Har et godt indblik i lovgivningen på området (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om en aktiv socialpolitik) og kan omsætte denne til praksis.
  • Har erfaring som faglig koordinator eller job- eller virksomhedskonsulent 
  • Er opsøgende ift. faglige behov og løsninger samt kan holde sig ajour med lovgivningen og udviklingen på fagområdet
  • Er stærk i relationer og har gode samarbejdskompetencer 
  • Er en skarp formilder i skrift og tale, herunder evner at være konstruktiv i sin feedback og faglige sparring
  • Arbejder selvstændigt og tør sætte en faglig retning i tæt og koordineret samarbejde med afdelingens ledelse
  • Har gode IT-kompetencer og evner hurtigt at sætte dig ind i nye fagsystemer  

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er udviklingsorienteret og kan arbejde målrettet og resultatorienteret
  • Har fokus på læring og kan give feedback med henblik på opnåelse af heraf
  • Er omstillingsparat og imødekommer svære udfordringer konstruktivt  
  • Trives i krydsfeltet mellem kolleger og ledelse
  • Har blik for det organisatoriske niveau i organisationen og for organisatorisk sammenhængskraft
  • Er god til at opnå følgeskab og kan motivere folk omkring dig
  • Er en teamplayer med gode sociale kompetencer
  • Har en forståelse for, og gerne erfaring med, hvad det indebærer at være en del af en politisk ledet organisation
     

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • En spændende stilling inden for et fagområde i rivende udvikling - med stort politisk og ledelsesmæssigt fokus i kommunen
  • En organisation med højt til loftet og mod på at udfordre og tænke nyt
  • Et selvstændigt arbejdsområde med indflydelse og ansvar for eget arbejde
  • Fagligt fællesskab med centrets øvrige faglige koordinatorer
  • Et godt arbejdsklima med faglig opbakning af ledere og kollegaer
  • Et stort og alsidigt netværk af både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Et job fuld af dynamik med mulighed for fortsat personlig og faglig udvikling

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende forhåndsaftale mellem DS og HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pernille Ravnsborg på telefon +4541859604.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  21-05-2024
 
Ansættelsessamtaler: d. 27-05-2024

Om os
Centeret er en del af driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
I centeret varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. Vi er ca. 130 ansatte fordelt i fem afdelinger. Fire afdelinger arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Herudover driver vi den bydækkende Sanktionsenhed, som vurderer borgers rådighed. Fælles for alle afdelingerne er, at vi arbejder tæt sammen i et teamsamarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter. På vores hjemmeside kan du læse mere om Center for Særlig Jobrettet indsats
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

21-05-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044383

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet