Fagspecialist til vedligeholdelse og forvaltning på Banedanmarks depotområder og adgangsveje – Jylla

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til at sikre driften og sæt dit præg på udviklingen af fremtidens klimavenlige jernbane. Vær med til noget stort!

Er forvaltning af driftsrettede arealer din spidskompetence og kan du sikre stabil drift af Banedanmarks adgangsforhold og depotområder? Vi søger en fagspecialist, hvis hovedopgave bliver at varetage det tekniske driftsansvar herunder vedligeholdelse af veje og pladser samt adgangsveje til vedligehold af tekniske anlæg. Derudover vil fagspecialisten få til opgave at sikre, at der føres det fornødne tilsyn på udførte opgaver i infrastrukturen.

Som fagspecialist får du ansvaret for tilstand og forvaltning af adgangsforhold og depotområder i Jylland og på Fyn – og en kollega med tilsvarende opgaver på Sjælland. Du får det overordnede ansvar for de befæstede arealer på Banedanmarks depotområder og en generel koordinering af vedligeholdelsen af samme. Vedligeholdelsen af adgangsveje skal medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet og skabe en mere sikker arbejdsplads. Derfor er det en fordel, hvis du er god inden for arbejdsmiljø og adgangsveje, hvis du har kendskab til sporteknik er det også en fordel. Særligt vigtigt er det, at du er løsningorienteret og interesseret i at lytte til kolleger med andre faglige kompetencer.

Du er med til at sikre den daglige drift af jernbanen

Som fagspecialist varetager du det faglige ejerskab af befæstede arealer på depotområder og adgangsveje samt de tekniske anlæg. Du er i dialog med andre myndigheder og med borgerne, som bruger stationerne, og du samarbejder med afdelingen for anlægsprojekter, når der bygges nyt eller om på stationerne. Endelig udfører du tilsyn med vedligeholdelsesarbejdet og inspektion af tilstanden af eksisterende anlæg.

Anlægsgartnertekniker eller urban landskabsingeniør med grundighed og administrative kompetencer

Du er interesseret i jernbanedrift og har vilje og forudsætninger til at sætte dig ind i regler og grundlag for at arbejde i spor i drift. Du har en faglig baggrund, der kunne være anlægsgartnertekniker, urban landskabsingeniør eller jordbrugsteknolog med interesse for driftsstyring og planlægning. Som person og kollega er du udadvendt og glad for at indgå i team-samarbejde, hvor vi er afhængige af hinandens hjælp. Du arbejder ansvarsbevidst og systematisk, men lader dig ikke slå ud, når du af og til er nødt til at håndtere nye opgaver, før dine igangværende er afsluttede.

Du kan kommunikere konstruktivt med både entreprenører, operatører, borgere, repræsentanter for anlægsprojekter og vores faglige teams. Jernbaneinfrastrukturen fungerer som et samlet system, så du får berøring med alle tekniske aspekter af infrastrukturen. Det forventes derfor, at du engagerer dig i samspillet mellem dit eget og andres fagområder.

Teamet

Du bliver en del af sektionen for Forst & Natur i divisionen Infrastruktur, hvor vi arbejder med drift og pleje af skov- og naturarealer. Det er vores ansvar at bidrage til sikker drift af jernbanen, såvel som at fremtidige projekter lever op til de gældende krav for Banedanmark. Du vil som fagspecialist indgå i teamet projektsamarbejde, adgangsveje og depotområder – et teknisk team med otte kolleger. Vores forskellige fagligheder komplementerer hinanden, og vi tager os tiden til de faglige diskussioner. Det er derfor vigtigt, at vi holder os opdaterede om udviklingen, nye regler og standarder inden for jernbanen.

Hos os er det vigtigt, at der er plads til at have det rart sammen, samtidigt med at vi leverer rettidigt på vores opgaver. Vi har faste fremmødedage, hvor alle mødes på samme kontor. Det gør vi for at sikre, at alle får kigget hinanden i øjnene, og at vi får løst problemerne i fællesskab.

Fysisk arbejdsplads

Sektionen Forst & Naturs arbejde på Fyn og i Jylland er forankret på Banedanmarks kontorer i Århus og Fredericia, og det er i vidt omfang op til dig, hvilket af kontorerne, du foretrækker at møde ind på. Derudover vil der være mulighed for hjemmearbejde.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt

Vil du videre mere om jobbet, kan du kontakte teamleder Christian Bjergager på tlf. 23 36 16 23. Vi læser ansøgninger og indkalder løbende til samtaler, så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Skovgårdsgade 1A-1D, Thomas Koppels Gade 239A, 8000 Århus C, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919011

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet