Farmaceut/akademiker til produktion, Hospitalsapoteket Region Midtjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af holdet, der sikrer leverance af kræftkure til patienter i Region Midtjylland? Så er chancen her! 

Til Hospitalsapotekets cytostatikaproduktion i Aarhus søger vi en ny kollega til vores eksisterende AC-gruppe.

Som akademiker i Cytostatikaproduktionen er du med til at sikre, at vi lever op til kvalitets- og myndighedskrav og du vil komme til at spille en central rolle i afdelingens evne til at følge med udviklingen i kræftklinikkernes behov. 

Cytostatikaproduktion og kræftområdet generelt er i en spændende udvikling mod højere grad af kompleksitet. Mulighederne for medicinsk kræftbehandling bliver hele tiden større, og efterspørgslen på cytostatikablandinger er derfor støt stigende. Vi arbejder tæt sammen med de kliniske forskningsenheder om forsøg med nye cytostatika og finder stor værdi i at være med i processen omkring tilvejebringelse af nye behandlinger.  

I tillæg oplever vi stadigt stigende krav fra sundhedsmyndighederne vedrørende GMP-dokumentation, hvilket også optager en stor del af tiden i hverdagen på AC-kontoret.  

I vores egen organisation arbejder vi blandt andet med harmonisering af arbejdsgangene mellem Hospitalsapotekets produktionsafdelinger i Aarhus, Skejby og Gødstrup med konstant fokus på forbedringsarbejdet til gavn for patienter og klinikken. I foråret 2024 står vi overfor flytning til nye moderne lokaler i Skejby, hvor forberedelserne hertil også er højt prioriterede indsatser. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • kvalitetsvurdering og frigivelse af cytostatikablandinger i produktionen
  • faglig vurdering af de produktdata som danner grundlag for vores produktionsforskrifter/fremstillingsprocesser
  • opdatering og vedligehold af produktionssystem
  • at sikre, at Hospitalsapoteket lever op til kvalitets- og myndighedskrav - herunder GMP
  • farmaceutisk sparring internt i afdelingen og med klinikken
  • ad hoc opgaver inden for produktion og drift

Dine kvalifikationer:
Vi forventer at du 

  • er en fagligt stærk person med indgående kendskab til lægemiddelfremstilling og gerne GMP, herunder produktion af sterile og aseptiske lægemidler
  • kan dokumentere minimum 1 års erfaring fra produktion, QA eller QC i en lægemiddelvirksomhed
  • er serviceminded, engageret og kan arbejde effektivt og med overblik i en travl hverdag
  • er uddannet farmaceut, Cand. Scient., Ingeniør eller har anden relevant, naturvidenskabelig uddannelse
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale, samt har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

Vi tilbyder:

  • en god balance mellem arbejds- og privatliv
  • indflydelse på eget arbejde, faglige udfordringer og personlig udvikling i en ofte uforudsigelig hverdag
  • samarbejde med Hospitalsapotekets øvrige produktionsafdelinger og kvalitetsafdelingen
  • samarbejde med de kliniske afdelinger
  • grundig oplæring og træning i opgaverne
  • et stærkt fællesskab og sammenhold i en afdeling, hvor der er højt til loftet og godt humør
  • kompetente og engagerede kolleger med lyst til samarbejde og udvikling

I cytostatikaproduktion Aarhus er vi 50 medarbejdere fordelt mellem akademikere, farmakonomer, laboranter, og servicemedarbejdere. Vi håndterer ca. 100 forskellige lægemidler, og leverer årligt omkring 55.000 patientspecifikke cytostatikablandinger til kræftafdelingerne i Aarhus. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.

Du vil blive ansat i 37 timer/uge fra den 1.oktober 2023. Der vil i arbejdstiden ind imellem indgå lørdagsarbejde og vagter på søn- og helligdage i rotation med øvrige akademikere i gruppen. 

Dit primære arbejdssted er på Aarhus Universitetshospital, Universitetsbyen 30, 8000 Aarhus C.
 
Yderligere information :
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Rikke Rømer Jensen på tlf. 2461 5487 eller funktionsleder Thomas Schytt Jensen på tlf. 2762 1337.

Ansøgningsfrist: 20.august
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34. 

Eksamensbevis og CV skal vedlægges.

Hospitalsapoteket Region Midtjylland producerer, leverer og vejleder patienter og samarbejdspartnere i brugen af lægemidler på regionens hospitaler. Vi er ca. 440 ansatte og har en årlig omsætning på omkring 2,5 mia. kroner. Læs mere om os på www.hospitalsapoteket.rm.dk.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Universitetsbyen 30, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/farmaceut-akademiker-til-produktion-hospitalsapoteket-region-midtjylland/mivvkm/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882393

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet