Favrskov får flere vuggestuer og børnehaver

Favrskov Kommune vil skabe flere børnehavepladser i naturen
Profilbillede
dato

Der er på et år blevet skabt 157 nye pladser i vuggestuer og børnehaver i Favrskov Kommune. 

De nye børnehavepladser er i børnehaver, der er tæt på naturen. Pladserne er blevet skabt 

Der er kommet en del nye børnefamilier til Favrskov Kommune, derfor har politikerne fundet på nye løsninger til børnepasning. Senest har Børne- og Skoleudvalget foreslået at bruge 4,75 millioner kroner på 80 børnehavepladser, det skal Byrådet besluttet om det kan lade sig gøre den 29. marts 2022. 

De nye pladser skabes i et samarbejde med KFUM--spejderne ved Moselund Spejdercenter i Hinnerup. Her bliver skabt en base for godt 30 børn fra Børnehuset Bymarken. Samtidig afsættes penge til en såkaldt ”naturbus”, som rummer alle de nødvendige faciliteter til en børnegruppe på cirka 25 børn, herunder tekøkken, toilet, pusleplads, sovepladser og garderobe. Naturbussen kan tage en børnegruppe med på tur hver dag, og den skal i første omgang bruges i Hinnerup-Søftenområdet. 

Børne- og Skoleudvalget glæder sig over de nye muligheder. Udvalgsformand Flemming Nørgaard (V) udtaler: 

“I udvalget er vi glade for den kreativitet, der er udvist for at finde gode, fleksible løsninger tæt på naturen. Det giver nye muligheder og samarbejder, som styrker kvaliteten i vores dagtilbud. Derudover glæder det os, at vi oplever stor samarbejdsvillighed og gæstfrihed fra spejdere, skoler, ungdomsklubber og andre,” fortæller Flemming Nørgaard. 

Erfaringerne fra andre dagtilbud viser, at det er vigtigt, at personalet har kompetencerne til at løfte det pædagogiske arbejde i naturen. Derfor er det planen, at der skal afsættes 200.000 kroner til kompetenceudvikling af medarbejderne i de institutioner, der skal drive naturgrupperne og bruge naturbussen. 


Pædagogiske evner i centrum

Finn Rubach-Larsen, fællestillidsrepræsentant i BUPL og næstformand i HMU, pointerer, at det er vigtigt, at der arbejdes med gode pædagogiske løsninger til at håndtere det stigende børnetal i Favrskov Kommune. 

“Det er positivt, at der er fokus på at bruge naturen, og at der afsættes penge til kompetenceudvikling til det pædagogiske personale. Jeg glæder mig over, at ledere og medarbejdere involveres i, hvordan de forvaltningsmæssige tiltag skal omsættes lokalt i institutionerne. Det er med til, at den pædagogiske kvalitet sikres bedst muligt i de midlertidige løsninger. Det er selvfølgelig min forventning, at byrådet prioriterer at bygge nye daginstitutioner på anlægskonferencen i foråret 2022.“

I foråret 2022 skal byrådet netop tage stilling til fremtidige anlægsinvesteringer, og det er eksempelvis nybyggede daginstitutioner. 

Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet, at samtidig med etablering af nye børnehavepladser skal der afsættes penge til en masterplan for Moselund området udenfor Hinnerup. Masterplanen skal nu laves i et samarbejde mellem KFUM-spejderne og Favrskov Kommune. 

"I Kultur- og Fritidsudvalget er vi glade for det fine samarbejde med KFUM-spejderne om at udvikle et stort, bynært naturområde. Området bliver til gavn for spejderne, børnene og borgerne i Favrskov Kommune,"siger Morten Bang (V), formand for Kultur- og Fritidsudvalget.



Kilde: Favrskov Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.