BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE: 8000 Århus C.
Mangler du det mest hyggelige tilkalder-vikar job i verden? Hvis ja, så læs videre her.
LIDT OM MIG:
Mit navn er Therkel, jeg er en 27 årig handicappet ung mand der bor i Århus C. Jeg har et team på fire fastansatte, men mangler nogle gode og pålidelige vikarer til tilkald ved sygdom eller ferie blandt hjælperne.
Hvor meget og hvor lidt der vil blive brug for dig er svært at sige på forhånd, da der er tale om tilkaldevikar. Så du skal være klar til at kunne træde til med kort varsel. Ved længere sygemeldinger vil du dog kunne få bedre varsel, da det er faste vagter der skal kunne dækkes.
Lige nu har jeg brug for 5 - 6 vikarer og vagterne er typisk længerevarende vagter.
JOBBESKRIVELSE:
Nøgleordene er frem for alt at du er: ansvarlig, fleksibel, punktlig og pålidelig.
At lave mad, hjælpe med toiletbesøg og bad, rengøring, støvsugning og aftørring af lejlighed, indkøb af dagligvarer, hjælpe med at oplære andre potentielle hjælpere, ledsagelse til fysioterapeut/læge tider med mere, en tur i Epic Panda, Faraos Cigarer, andre butikker/aktiviteter, hygge sammen med et spil på konsol eller en god film/serie når tid er.
Er matchet godt kan en fastansættelse på sigt godt komme på tale.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B.
- Ansvarlig.
- Fleksibel.
- Punktlig.
- Pålidelig.
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Vikar
- Sidste frist for ansøgning: 16.11.2023
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 141,71 kr. eller 144,14 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200647@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Brasgaard på mail: cb@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 44 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200647
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926359