Den vilde natur er under pres, og mange dyre-, plante- og svampearter er i tilbagegang eller uddøde. Dette foredrag giver dig mulighed for at forstå, hvornår og hvorfor denne nedgang begyndte, samt hvordan vi kan vende udviklingen. Tre eksperter vil dele deres viden og erfaringer.
Rejs gennem naturens historieRasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig tilbage til en tid, hvor planeten myldrede med store eksotiske dyr som huleløver. Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil guide dig gennem det historiske landskab fyldt med blomster- og insektrige enge, og ind i 1800-tallets industrialisering.
Nutidens udfordringer og løsningerAnne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil fokusere på nutidens pres på biodiversiteten og de mange initiativer, der allerede er igangsat for at forbedre forholdene for den vilde natur i Danmark. Hør om projekter fra både private borgere, myndigheder og erhvervsvirksomheder.
Foredraget giver indsigt i de naturlige økosystemer i Danmark og hvordan vi kan give plads til de truede arter ved at forstå naturens spilleregler.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet som en del af serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, arrangeret af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet. For yderligere information og pladsreservation, besøg her.
Praktisk information
Dato: Tirsdag 12. november 2024
Tid: Kl. 19.00
Sted: Lokalcenter Vestervang, Vestervang 16, 8000 Aarhus C
Entré: Fri entré
Arrangør: Vestervangrådet
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her