FORLÆNGET Videnskabelig assistent i historie

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet søger en videnskabelig assistent til ansættelse på Afdeling for Historie og Klassiske Studier.

Stillingen er på deltid (25 t/ugen) og den er ledig til besættelse i perioden 1. september 2023 – 31 januar 2024.

Stillingen

Stillingen involverer en række opgaver i forbindelse med planlægning og afvikling af undervisning og eksamination, i samarbejde med fastansatte på afdelingen. Stillingen er knyttet til afdelingens varetagelse af undervisning og eksamination i følgende disciplin:

  • Bredt Emne: Historie før 1750
Det indgår i stillingen at planlægge et relevant emneudbud inden for den overordnede ramme af studieordningen.

For yderligere om det pågældende fag se venligst studieordninger for bacheloruddannelse.

For yderligere information om afdelingen se venligst:
http://cas.au.dk/om-instituttet/afdelinger/historie-og-klassiske-studier/,

I vurderingen af ansøgerne vil der vil blive lagt vægt på erfaring med undervisning og eksamen, samt erfaring med administrative opgaver i forbindelse med universitetsundervisning.

Kvalifikationskrav

Ansøgere til stillingen som videnskabelig assistent skal dokumentere en kandidatgrad inden for historie eller tilsvarende kvalifikationer.

Ansøgere må endvidere kunne dokumentere:
  • Erfaring med selvstændig varetagelse af undervisning og eksamen i historiefaglige discipliner på universitetsniveau.  
  • Erfaring med administrative opgaver som knytter sig til undervisning på universitetsniveau.  
  • Evne til at undervise på dansk på universitetsniveau.
Ansøgningen uploades på dansk.

Afdeling for Historie og Klassiske Studier

Historie på Aarhus Universitet rummer et stærkt forskningsmiljø, som dækker perioden fra oldtidens Grækenland til de nyeste politiske, kulturelle og sociale udviklinger i Danmark, Europa og Verden. Vores forskningsprofil dækker ikke bare danmarkshistorien siden den tidligste middelalder. Vi sætter også udviklinger i Danmark ind i en bredere transnational sammenhæng og dækker centrale dele af Europas og Asiens historie. 

Bacheloruddannelsen i historie giver en bred introduktion til historiefaget, og dets teori og metode. Studerende introduceres såvel til de overordnede linjer i og fortolkninger af historien, og til analyser baseret på konkrete kildeanalyser. De studerende indføres også i, hvordan fortiden bruges af eftertid og nutid.

Se mere på http://bachelor.au.dk/historie/
https://cas.au.dk/om-instituttet/afdelinger/historie-og-klassiske-studier/om-historie/

Kontaktperson: Afdelingsleder Nina Koefoed: afdelingsleder.historie@cas.au.dk

Institut for Kultur og Samfund

Instituttet er et af tre institutter under Arts. Det dækker følgende fagområder: Antropologi, arabisk og islamstudier, arkæologifagene, filosofi, historie, idéhistorie, religionsvidenskab, teologi, områdestudier samt klassiske studier. Yderligere information, se: http://cas.au.dk/
 


Formalia

Der kan benyttes shortlisting til at udvælge kandidater, der skal gå videre til en udfoldet faglig bedømmelse. Udvælgelsen sker ved et udvalg nedsat af institutlederen. Se her for yderligere information om shortlisting på Arts: http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/user_upload/Proces_for_shortlisting_december_2017.pdf

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.



Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på www.arts.au.dk

Grundet midlertidig IT-nedbrud, har Universitetet set sig nødsaget til at forlænge ansøgningsfristen på stillingen frem til d. 1. august 2023 kl. 23:59

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Jens Chr. Skous Vej 5, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c2636734-cb9c-41fa-8e8e-f7b44dfa4f38

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875165

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet