Frederiksbjerg Skole i Aarhus Kommune søger ny skoleleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du visioner for det gode børneliv - for børns læring, dannelse og trivsel? Kan du tilslutte dig princippet om, at bevægelse og læring er hinandens forudsætninger? Har du modet til at inspirere og udfordre os, så vi fortsat er fremtidens skole? Så grib chancen og læs med her! 

Vi tilbyder et særdeles attraktivt skolelederjob! 
- En unik skole indrettet efter pædagogiske og didaktiske principper for leg og læring 
- En masse skønne, sjove, nysgerrige og livlige børn, som elsker deres skole  
- En dygtig og engageret medarbejdergruppe, hvor nysgerrighed og samskabelse vægtes højt 
- Et ambitiøst ledelsesteam, som sammen med dig skal fortsætte skolens retning  
- Et givende samarbejde med en velfungerende skolebestyrelse 
- Et Børn og Unge som skal etablere en ny stærk skolesektor og et nyt lokalt 0-18 års klyngesamarbejde 

Om Frederiksbjerg Skole 
Frederiksbjerg Skole ligger i en central og attraktiv del af Aarhus midtby. Her har 840 børn og 120 ledere og medarbejdere en aktiv hverdag. 

Skolen er det naturlige førstevalg for størstedelen af lokalområdets børn, ligesom der er stor efterspørgsel efter skolen fra børn udefra. Det er ikke uden grund. Frederiksbjerg skole blev indviet i 2016 og er indrettet med faglokaler, loungeområder, formidlingstrapper og klatrevægge understøtter skolens pædagogik og didaktik. Skolen har et stærkt bevægelses DNA og er indrettet med 100 forskellige bevægelsesmuligheder. Du kan få et indblik i skolens indretning og pædagogik her: Om skolen (aarhus.dk)
Som ny skoleleder skal du se potentialet i at arbejde med arkitekturen og skolens indretning i den videre udvikling af skolens pædagogik og didaktik. 

Skolen har tre afdelinger med hver sin pædagogiske leder. Indskolingen, hvor vi arbejder efter KRAI-principperne (Kompetencebestemt Rullende Aldersintegreret Indskoling), mellemtrinnet, hvor vi arbejder med fagklynger, samt udskolingen, hvor vi har linjeklasser som eleverne tilvælger efter interesse. Du kan få en introduktion til de tre afdelinger her: Sådan underviser vi (aarhus.dk)
Som ny skoleleder er det en fortsat opgave at sikre sammenhæng på tværs af en stor skole og sikre gode overgange mellem de tre trin. Ligeledes er udvikling og konsolidering af samarbejdet i lederteamet, hvoraf to af de pædagogiske ledere er nyansatte, et vigtigt fokusområde for en ny skoleleder. 

Skolen har en forholdsvis ung medarbejdergruppe med en høj professionalisme og et børnesyn, hvor man tror på at alle gør det bedste, de kan. Nysgerrighed, samskabelse og læring af hinandens praksis er kendetegnende for samarbejdet. Inspireret af Stærkere læringsfællesskaber arbejder vi systematisk med elevernes faglige progression via to årlige læringssamtaler i alle klasser. Ligeledes er skolen kendetegnet ved et stærkt og respektfuldt samarbejde mellem lærere og pædagoger. 
Som ny skoleleder skal du skabe forsætninger for at fastholde en engageret og stabil medarbejdergruppe med gode udviklingsmuligheder og en attraktiv arbejdsplads. 

Skolens forældre er meget engagerede i skolens arbejde. Det kan både være praktisk hjælp ved arrangementer eller som gæsteundervisere på skolen. Der er velfungerende forældreråd, og samarbejdet med skolebestyrelsen er kendetegnet af engagement, ærlig dialog og gensidig respekt. 
Som ny skoleleder skal du prioritere et fortsat stærkt og engagerende samarbejde med skoles forældre. 

Skolens aktive udearealer og store terrasser inddrages i leg og undervisning. De inviterer samtidig til et tæt samspil med lokalområdets beboere, som benytter skolens faciliteter. Skolen bruger byens og lokalområdets tilbud – idrætsfaciliteter, svømmehal mv. Skolen ligger tæt ved skov og strand, så på mange måder er Frederiksbjerg skole en landsbyskole i midtbyen. 
Som ny skoleleder skal du se værdien i og fortsat styrke et tæt samarbejde med lokalområdet. 

Om jobbet som skoleleder 
Som skoleleder har du det overordnede personaleansvar og udstikker, i samarbejde med skolebestyrelsen, ledelsesteamet og medarbejderne, rammer og retning for skolens virke og udvikling i overensstemmelse med Folkeskoleloven og Børn og Unges politiske beslutninger. 
Du skal stå i spidsen for skolens visioner og strategier samt tage ansvar for at skolens ressourcer prioriteres og anvendes til at sikre størst mulig kvalitet i opgaveudførelsen. 
Skoleårets planlægning med fagfordeling, opgave- og arbejdsbeskrivelser, skemalægning, personaletilpasning, beskrivelse af udviklings- og indsatsområder samt evaluering, er årligt tilbagevendende opgaver, som du står i spidsen for. 
Som ny skoleleder skal du være indstillet på at fortsætte og videreudvikle de mange spor, som er lagt for vores skole siden 2016. Se nye muligheder og potentialer som kobler an til de mange gode indsatser, der gør skolen til det, den er.  

Som skoleleder er du et vigtigt bindeled mellem skolen og Børn og Unge. Børn og Unge har besluttet en ny organisering pr. 1. november 2023, hvor vi samler ledelsen af dagtilbud, skoler og UngiAarhus i en sektororganisering. Samtidig styrker vi det lokale 0-18 års samarbejde i et klyngesamarbejde, hvor der gives særlig opmærksomhed på understøttelsen af bredere børnefællesskaber, så flere børn kan trives og udvikle sig i de almene tilbud. 
Som ny skoleleder skal du være med til at etablere en ny stærk skolesektor og udbygge det lokale 0-18 års klyngesamarbejde og samtidig varetage Frederiksbjerg Skoles interesser. 

Om dig som vores nye skoleleder 
- Vi forventer, at du er klar til at påtage dig et stort ledelsesansvar på en stor skole. Derudover værdsætter vi, at du: 
- Er visionær og inspirerende – kan se nye muligheder i de spor, der er lagt for skolen 
- Er relationsskabende og tillidsvækkende – har nemt ved at samarbejde og få følgeskab til dit lederskab 
- Har humor og en positiv indstilling – kan skabe en positiv atmosfære og løsne op for svære situationer 
- Er tydelig og kommunikerende - har personlig og faglig integritet, der understøtter dine budskaber 
-Er synlig og nærværende – én som både børn og voksne kender og møder i dagligdagen på skolen 
- Har overblik og struktur – i en kompleks lederrolle med mange samarbejdsrelationer og opgaver 

Krav til stillingen 
Du er læreruddannet og har erfaring med ledelse fra skoleverdenen. 
Du har relevant lederuddannelse. 
Hvis du ikke har erfaring med at lede ledere, er du klar til at tage det næste skridt og har potentialet til det.  

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Aarhus Kommune og har en god forståelse for økonomi og administration.  

Hvis du vil vide mere 
Frederiksbjerg skole: Frederiksbjerg Skole (aarhus.dk) 
Skole og fritid i Børn og Unge: Det Vi Gør (aarhus.dk) 
Ledelse i Børn og Unge: Ledelse (aarhus.dk) 
Stærkere læringsfællesskaber i Børn og Unge: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk) 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder Gitte Baggesen tlf. 2920 8056 eller Børn og Ungechef Stefan Møller Christiansen tlf. 6119 4496.  

Løn og ansættelse  
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Skoleledere ansættes i Børn og Unge som tjenestemænd. Derudover indplaceres du efter gældende forhåndsaftale, som er indgået med Aarhus Skolelederforening. Der er tale om en stilling uden højeste tjenestetid, som aktuelt aflønnes på trin 51 og med et årligt tillæg på 62.500 kr., svarende til ca. 738.000 kr. årligt i nutidskroner. 
Der kan indhentes børneattest samt straffeattest. 

Vi håber, du kan starte den 1. januar 2024.  

Vi glæder os til at høre fra dig! 
Du sender din ansøgning og bilag elektronisk senest den 4. november 2023. Den 6. november udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 9. november fra kl. 12.30. HR-konsulenten medvirker i ansættelsesprocessen, og der vil blive anvendt færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Testinterview vil foregå enten den 13. eller 14. november. Anden samtalerunde afholdes den 15. november fra kl. 16.  

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

  
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

  
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Ingerslevs Boulevard 2A, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923938

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet