Fundraiser -Barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

ARoS søger struktureret og skriftlig stærk fundraising ansvarlig til styring af fundraising kampagner (barselsvikar)

På ARoS arbejder vi strategisk og professionelt med fundraising og sponsorer, som vi modtager uundværlig støtte fra, og som bidrager til at udvikle ARoS og museets kunstneriske ambitioner. I ARoS’ afdeling for corporate partners, erhvervsnetværk og fonde sidder der i dag to personer, derudover søger vi i øjeblikket en Fundraising - og sponsorchef til teamet. Da en af vores to nuværende kollegaer går på barsel, søger vi en barselsvikar til styring af fondsområdet, herunder koordinering af fundraising kampagner.

Arbejdet indebærer blandt andet udarbejdelse af fondsansøgninger, følgebreve samt efterfølgende takkebreve og afrapportering. Som barselsvikar vil du i samarbejde med ARoS’ kuratorer sikre, at ansøgningerne tilpasses og er i overensstemmelse med fondenes uddelingsstrategier.

Du vil skulle arbejde proaktivt og opsøgende i forhold til nye muligheder og opgaver indenfor museets fem aktivitetssøjler: udstillinger, erhvervelser, Public Engagement, forskning samt bygning og anlæg. Du skal arbejde tæt sammen med ARoS’ kunstfaglige team og ledelse, hvor din rolle bliver at sikre overblik gennem ansøgningsprocessen, kvalitetssikre ansøgningsmateriale, sikre at alle detaljer er på plads og alle deadlines overholdes. Efter indsendelse af ansøgninger vil der være opgaver i forhold til monitorering og dialog med fondenes administrationer i behandlingsprocessen. 

Fondsarbejdet på ARoS omfatter flere sideløbende fundraising kampagner. Der sendes omkring 50 ansøgninger på årsbasis, hvilket kræver en struktureret og detaljeorienteret tilgang til stillingens arbejdsopgaver. Udover arbejdet på fondsområdet vil der i stillingen også være opgaver tilknyttet afdækning for nye samarbejder til ARoS’ erhvervsnetværk samt hjælp med løbende administrative opgaver i afdelingen. Det er en fordel hvis du har indblik i fondsverdenen, interesse for ARoS’ udstillingsprogram og aktuelle projekter. 

Du vil blive en del af et team på tre personer: Den ene er museets ansvarlige for ARoS Art Club, den anden en nyansat chef for afdelingen.

 

Du vil blandt andet skulle arbejde med

  • Udarbejdelse af fondsansøgninger i samarbejde med museets kunstfaglige team og ledelse 
  • Monitorering og opfølgning på ansøgningsprocesser og fundraisingmål på tværs af ansøgninger og projekter
  • Primær kontakt til fondenes administrationer før, under og efter behandling af ansøgninger 
  • Hjælpe det øvrige team på området for corporate partners og erhvervsnetværk med at afdække mulighederne for nye samarbejder
  • Supportere det øvrige team på området med diverse administrative opgaver

 

Hvem er du

  • Du er selvstændig, struktureret og en dygtig tovholder med stærkt overblik 
  • Du er en kompetent og erfaren tekstforfatter 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller viden om fondsområdet i Danmark
  • Du arbejder med dedikeret fokus og god energi
  • Du er dygtigt til at læse og skrive tekster på dansk og engelsk 
  • Du er god til at etablerer kontakt og selvstændigt vedligeholde relationer 

 

Vi tilbyder

  • Høj grad af fleksibilitet i udfyldelsen af jobbet, hvor fokus er på resultatet
  • Særdeles engagerede kolleger
  • En afdeling og et område med meget høj prioritet
  • En arbejdsplads på et af byens førende kulturinstitutioner i hjertet af Aarhus
  • En god lønpakke med fast løn, pensions- og sundhedsordning og personalegoder

 

Stillingen er på 37 timer om ugen. Barselsvikariatet er på minimum 9 måneder, med mulighed for forlængelse. Stillingen refererer til Fundraising- og sponsorchefen. 

 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Der afholdes løbende samtaler med ønsket ansættelse fra den 1. april 2024. 

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Kommerciel- og kommunikationschef, Bettina Bach Nielsen på 5134 2397 eller bbn@aros.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Aktuelt om ARoS

I løbet af de seneste to år har ARoS fået ny museumsdirektør og ny kunstfaglig direktør. I den forbindelse er der blevet lanceret en ny 10-års vision, herunder en ambitiøs strategi for sponsor-  og fondsområdet. Derudover er ARoS - som i forvejen er blandt Nordeuropas største kunstmuseer - ved at udvide med over 20 procent: The Next Level bestående af kunstværket The Dome, a Skyspace by James Turrell og et underjordisk udstillingsgalleri, som åbner i 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985478

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet