Generationernes Hus 3 søger Social og sundhedshjælper: Kom og vær med hvis du er klar til fokus på kvali-tet og personcentreret omsorg.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
En fantastisk mulighed for at arbejde i et særligt hus for fællesskaber – lyder det som noget for dig?
Vi søger en uddannet social- og sundhedshjælper til Generationernes Hus. 

Brænder du for at gøre en positiv forskel for de ældste borgere med faglighed, kvalitet, engagement og omsorg - ja, så glæder vi os til at læse netop din ansøgning.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og kvalitet går hånd i hånd. Sammen har vi fokus på en læringskultur, hvor du kan føle dig tryg, udvikle dig og få en selvstændig rolle. Vores hus er særligt kendetegnet ved at være et sted hvor, børn og ældre træner, bevæger og hygger sig sammen til musik og aktiviteter. 

Som ansat social- og sundhedshjælper har du en vigtig rolle ind i det tværfaglige team. Du forventes at tage aktiv del i at finde løsninger, sætte fokus på faglighed, kvalitet, nytænkning samt være en god kollega og bidrage med godt humør til praksisfællesskabet. Vi insisterer på at være dygtige sammen.

Arbejdet forventes fortrinsvis at være i dagvagt/aftenvagt med weekendvagt hver 3. uge.  Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Der er gratis indendørs cykelparkering, letbanen stopper tæt på og bus 23 kører til Ø. Der er få p-pladser til bil, men mulighed for betalingsparkering, hvis ikke cykel eller bus foretrækkes.

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du: 

  • er færdiguddannet social- og sundhedshjælper – eller bliver det lige om lidt.
  • behersker situationsfornemmelse og gør dig umage i dialogen med andre.
  • kan kommunikere konstruktivt og være positiv i relationen med beboere, pårørende og kolleger.
  • tilrettelægger og udfører pleje, praktisk hjælp og aktiviteter sammen med kolleger og beboere.
  • har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, der på mange måder kan betragtes som en moderne landsby og ønsker at bidrage til aktiviteter på tværs jf. vores vision.
  • ønsker at være med til at sætte fokus på læring og udvikling.
  • vil være en del af vores fokus på psykologisk tryghed.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig:

  • en arbejdsplads med mulighed for faglig- og personlig udvikling
  • et introforløb med makkerordning
  • regelmæssig kompetence-understøttelse
  • tæt samarbejde og sparring med tværfaglige kolleger
  • et team der holder af et godt grin og som passer på hinanden
  • vi taler med hinanden og ikke om hinanden
  • et hus med fokus på trivsel for både beboere og ansatte

Om afdelingen:
Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler, som alle beboeren kan benytte sig af. Du kan læse mere om Generationernes Hus her:

https://generationerneshus.aarhus.dk/

(www.aarhus.dk/kaerligkommune)

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2024 eller efter aftale. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Viceforstander Sidsel Haahr Jensen på tlf. 24498833 eller mail: sihaje@aarhus.dk  eller
Forstander Liselotte Enggaard Hansen på tlf. 24427352 eller mail lienh@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 21. november 2023

Vi forventer at afholde samtaler den 24. november 2023

Ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer skal vedhæftes for at komme i betragtning til stillingen.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939460

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet