BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en ambitiøs faglig koordinator, der er klar til at tage skridtet som afdelingsleder, eller har du lyst til nye spændende udfordringer indenfor ledelse, så er du måske vores nye afdelingsleder. Vi søger en udviklingsorienteret, engageret og fagligt stærk afdelingsleder, der har lyst til at stå i spidsen for en afdeling med 23 dygtige medarbejdere og blive en del af et ambitiøst lederteam.
Stillingen er ledig fra 1.1.2024 eller snarest derefter.
Den ledige afdelingslederstilling er placeret i Ungecenter Uddannelse og Aktivitet, som efter den 1.1.2024 er ét af fem Ungecentre under driftsområdet Unge, Job og Uddannelse (UJU). Ungecenter Uddannelse og Aktivitet varetager primært de beskæftigelsesrettede indsatser for de mest udsatte unge mellem 18-30 år, der modtager offentlig forsørgelse.
Vi er ca. 115 medarbejdere, fordelt på 6 afdelinger. Derudover har vi en fælles administration med Ungecenter Uddannelse og Vejledning, der varetager indsatsen for de unge, der er tættere på job og uddannelse samt uddannelsesvejledningen og begge centre er placeret på samme matrikel. Organisationsoversigt fremgår her:
Du vil komme til at indgå som en del af lederteamet, som - ud over dig - består af 5 afdelingsledere og Centerchefen. Samtidig får du en bred berøringsflade med mange forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere, da målgruppen er kendetegnet ved komplekse udfordringer, der kalder på koordinerede planer. Det er derfor vigtigt, at du er dygtig til relationer og ser det gode samarbejde, som en forudsætning for opgaveløsningen.
Om jobbet:
Du bliver afdelingsleder for 16 uddannelseskonsulenter, 6 virksomhedskonsulenter og 1 faglig koordinator. Afdelingen varetager sammen med en søsterafdeling den beskæftigelsesrettede indsats for de unge, der vurderes aktivitetsparate og dermed har behov for en koordineret helhedsorienteret indsats. Målgruppen kendetegnes ved at have komplekse problemer udover ledighed og de unge har brug for en individuelt tilrettelagt indsats i tæt samarbejde med andre indsatser i både kommunen og regionen.
Ledelsesopgaven omfatter blandt andet følgende opgaver:
- At tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen i samarbejde med medarbejderne og øvrige afdelingsledere i centret. Du får en tæt ledelsespartner i afdelingslederen for søsterafdelingen
- At sikre – i samarbejde med medarbejderne – at der arbejdes med fælles mål, hvor du skal have et blik på både den enkelte medarbejder, afdelingen og centret som helhed
- At navigere i en politisk styret organisation, hvor nationale dagsordner og nyeste forskning på området skal omsættes til meningsfulde indsatser for vores unge
- At varetage personaleledelsen af en dejlig flok medarbejdere.
Din profil:
Som afdelingsleder i Unge Job og Uddannelse er du en nøgleperson. Vi forventer derfor, at du vil praktisere en samarbejdende, involverende og ikke mindst tillidsskabende ledelsesstil. En god portion humor er et must!
Vi lægger vægt på, at du
- har et indgående kendskab til ungemålgruppen og beskæftigelses- og/eller socialområdet
- har et indgående kendskab til eller er dygtig til hurtigt at tilegne dig viden om lovgivningen og nyeste viden på området og du sætter en ære i, at der er styr på basis
- kommer med en god portion robusthed, og kan holde overblik og ordentlighed, selv i pressede situationer
- har erfaring med ledelse i en politisk ledet organisation
- har en lederuddannelse eller har lyst til at tage denne ved os
- er en tydelig kommunikator, der kan motivere og sætte retning og ikke mindst skabe resultater i form af målopfyldelse – altid med et blik for dem, det handler om – nemlig de unge
- ser forskellighed i afdelingen som en styrke og evner at sætte medarbejdernes kompetencer i spil i opgaveløsningen
- er nysgerrig af natur og bidrager til en kultur, hvor der er plads til skæve idéer og kreative løsninger, på til tider meget komplekse problemstillinger
- har mod og lyst til at reflektere over egen ledelsespraksis med resten af lederteamet – vi lærer af hinandens succeser og fejl
- kan understøtte den forandringsproces, som er igangsat med Borgernes MSB, og Aarhus Kompasset og som blandt andet kalder på nytænkning af leder- og medarbejderroller ud fra et tværfagligt mindset med et meget stærkt fokus på borgerinddragelse. Mere borger – Mindre system!
Kan du nikke genkendende til ovenstående og har du eventuelt endnu mere at byde ind med, er du måske den, vi mangler.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pia Ulrich-Hansen på telefon +4520257173. Send gerne SMS for aftale.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 10-12-2023
Udvælgelse til samtale sker den 11. december.
Ansættelsessamtaler: 1. samtale forventes afholdt 13. december og 2. samtale 20. december.
Om os
Unge Job og Uddannelse er ét af seks driftsområder under Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. UJU har hovedansvaret for sociale- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge mellem 15 til 29 år og sammen udgør vi den Kommunale Ungeindsats.
Driftsområdet UJU blev etableret den 1. august 2019, som led i etablering af en enhedsforvaltning i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse – Borgernes MSB - med ønske om at skabe mere enkle borgerforløb og én indgang for borgeren. I Aarhus Kommune står vi for værdierne troværdighed, respekt og engagement og arbejder på at omsætte disse over for de mennesker, vi møder. Det gælder både de unge, medarbejdere og de mange samarbejdspartnere
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
10-12-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944441